Ekspert på Vild med Dans: Jeg tror, der venter en overraskelse i morgen
11.12.2020 09:10:10 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Lige umiddelbart burde man tænke, at semi-finalen i Vild med Dans på lørdag er temmelig forudsigelig. Merete Mærkedahl og dansepartner Thomas Evers Poulsen konkurrerer med Emili Sindlev og Mads Vad om førstepladsen, Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst holder ved deres tredjeplads, og Albert Rosin Harsom og Jenna Bagge står som dem, der må pakke danseskoene og smutte hjem.
-Det er også den historie oddsene fortæller, som det er lige nu. Merete og Thomas (odds: 2.10) ligger med Emili og Mads (odds: 2.40) lige i hælene som favoritter til at vinde. Der er odds 6.00 på Nukâka og Silas, mens man får pengene 11 gange igen, hvis Albert og Jenna skulle løbe med trofæet d. 19. december, lyder det fra Mathias Reimer Larsen, der er oddsætter med speciale i Vild med Dans.
Når Mathias Reimer Larsen som oddsætter skal bedømme de forskellige dansere, så er det især baseret på dommerstemmer, da han af gode grunde ikke har adgang til resultatet af publikumsstemmerne. Derudover skeler han til medierne og dermed deltagernes popularitet og synlighed.
-Det er klart, at det hele indgår i vores vurderinger. Men dybet set sætter vi odds ud fra den statistik, vi har at gøre med. Det er svært at måle popularitet i procent. Derfor kan man godt komme i vildrede med sin egen personlige vurdering, når man skal sætte oddsene, lyder det.
Når Mathias Reimer Larsen ser på, hvem Danske Spils kunder spiller på skal vinde titlen som årets Vild med Dans -vindere, så viser der sig nemlig et andet billede. Og med flere års erfaring på Vild med Dans tror Mathias Reimer Larsen, at tingene godt kan blive vendt på hovedet lørdag aften, og at der dermed venter en overraskelse for seerne.
-Vi kan se på vores indskud, at Albert og Jenna er vildt populære. Så det skulle ikke undre mig, hvis de får lov at blive en uge mere, lyder det fra Mathias Reimer Larsen, der har med i sin vurdering, at dommerne har tendens til, når konkurrencen nærmer sig sin afslutning, at være mere ligestillede med deres point.
-Indtil nu har vi set, at der er virkelig stor variation i dommerstemmerne, og at der nemt kan være 20 point mellem højeste og laveste. Det plejer at rette sig lidt til slut. Og det kan give Albert og Jenna en ekstra chance, hvis de høster mange seerstemmer, hvilket alt tyder på, lyder det.
Oddsætteren mener således, at alt kan ske, når man åbner dansegulvet lørdag aften i bedste sendetid.
-Oddsene siger, at det er Albert og Jenna (odds: 1.65), der skal hjem efterfulgt af Nukâka og Silas med odds 3.05. Men jeg har tidligere omtalt Albert som en ”dark horse”, og det holder jeg ved, slutter Mathias Reimer Larsen.
Billeder

Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
