3R Kontor

Ekspert i cirkulær økonomi: Enhedslistens genbrugsforslag er spild af penge

Del
Enhedslisten vil bruge 300 millioner kroner på at oprette genbrugsbutikker på genbrugsstationer. Sympatisk men tankeløst, mener ekspert. Pengene er bedre brugt på at presse producenter til at tænke cirkulært.
3R Kontor fremmer den bæredygtige omstilling ved at istandsætte og videresælge brugte kontormøbler. Men for at virksomheden kan løbe rundt, er det essentielt, at begrænse mængden af møbler der skal repareres. Alle andre møbler bliver doneret væk til godgørende formål. Foto: PR.

Alt for mange funktionsdygtige brugsgenstande bliver kastet i de store containere på landets genbrugsstationer. Det mener Danmarks grønne parti, Enhedslisten, som i forbindelse med partiets sommergruppemøde foreslår at afsætte 300 millioner kroner til at oprette genbrugsbutikker ude på de enkelte genbrugsstationer.

Ideen falder dog ikke i god jord hos den danske møbelgigant Holmris Designbrokers, der arbejder målrettet med bæredygtighed igennem virksomheden 3R Kontor, som videresælger brugte kontormøbler, og hvis forretningsmodel er bundet uløseligt op på cirkulær økonomi.

– Forslaget er super sympatisk og bunder i de helt rigtige ambitioner om mere bæredygtighed.  Men kæden hopper af, når de vil bruge penge på at reparere flere ødelagte og slidte genstande. Vi sidder i dette led til daglig og ved, at økonomien i istandsættelser simpelthen ikke hænger sammen på alle typer møbler. Vi bortdonerer en stor del af de møbler, vi modtager og opkøber, fordi det simpelthen ikke kan betale sig at gøre dem i stand til at blive solgt med fortjeneste, forklarer Steffen Høgh, direktør i 3R Kontor.

Kommunerne har allerede i dag mulighed for at videresælge kasserede varer. Indtil nu er det kun Hjørring Kommune, der har benyttet sig af den og oprettet en genbrugsbutik.

Produkter er umulige at reparere

Ifølge Steffen Høgh findes der en væsentligt mere effektiv måde at bruge de 300 millioner kroner, hvis det virkelige mål er at få cirkulær økonomi og bæredygtighed på dagsordenen.

– Kommuner, regioner og staten bliver nødt til at sætte skrappere krav til leverandører, når de formulerer offentlige udbud til leverandører. Produkterne skal være designet med bæredygtighed for øje. Tag for eksempel opvaskemaskiner. De er med fuldt overlæg konstrueret på en måde, så de er umulige at reparere. Producenterne vil meget hellere have, at du køber en ny, fastslår Steffen Høgh.

Aalborg Kommune er netop ved at analysere tilbuddene på danmarkshistoriens første offentlige udbud, hvor der er sat krav til cirkulær økonomi. Kommunen står over for en massiv investering i møbler til læringsmiljøer i en række skoler og skolefritidsordninger og påpegede i udbuddet, at møblerne skal designes, så intet eller mindst muligt går til spilde, når de er udtjent. Derudover forpligtede udbuddet leverandøren til at tage de udtjente møbler retur.

– Udbud som dette er den helt rigtige måde at gribe en bæredygtig omstilling an på, hvis vi skal undgå klimaforandringerne og forsætte med at vækste som samfund, siger Steffen Høgh

Nøgleord

Kontakter

Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3xr.dk

Billeder

3R Kontor fremmer den bæredygtige omstilling ved at istandsætte og videresælge brugte kontormøbler. Men for at virksomheden kan løbe rundt, er det essentielt, at begrænse mængden af møbler der skal repareres. Alle andre møbler bliver doneret væk til godgørende formål. Foto: PR.
3R Kontor fremmer den bæredygtige omstilling ved at istandsætte og videresælge brugte kontormøbler. Men for at virksomheden kan løbe rundt, er det essentielt, at begrænse mængden af møbler der skal repareres. Alle andre møbler bliver doneret væk til godgørende formål. Foto: PR.
Download
Steffen Høgh (th.) mener, at Enhedslistens forslag om at afsætte 300 millioner kroner til at oprette genbrugsbutikker på landets genbrugsstationer, er den helt forkerte vej at gå, hvis det reelle ønske er cirkulær økonomi. Foto: PR.

Links

Information om 3R Kontor

3R Kontor
3R Kontor
Oddervej 84
8270 Højbjerg

70 70 79 70http://www.3rKontor.dk

3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.

Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye