Danske BOLIGadvokater

Ejerskifteforsikringen dækker ikke ’forventelig skade’

Del
Danske Boligadvokater oplever, at flere boligkøbere står alene med regningen, hvis der opstår dét, forsikringsselskaberne kalder en ’forventelig skade’.
Lotte Kiærskou og hendes familie kan ikke flytte ind i deres nye hus grundet omfattende skimmelsvamp skjult bag gulve og lofter. Familiens ejerskifteforsikring nægter at dække udgifterne til skaden, som løber op i kr. 400.000
Lotte Kiærskou og hendes familie kan ikke flytte ind i deres nye hus grundet omfattende skimmelsvamp skjult bag gulve og lofter. Familiens ejerskifteforsikring nægter at dække udgifterne til skaden, som løber op i kr. 400.000

Når man står overfor et huskøb er det altid en god idé at tilkøbe en ejerskifteforsikring. En ejerskifteforsikring dækker nemlig i tilfælde af, at man som boligejer opdager fejl og mangler, som var til stede før man købte huset, men som man ikke er blevet gjort bekendt med.

Flere boligkøbere oplever dog at få afvist deres anmodning om dækning, når de opdager og melder omfattende skader til deres forsikringsselskab. Det skyldes, at ejerskifteforsikringer oftest indeholder et forbehold for dét, der kaldes forventelig skade. Det vil sige skader på bygningen, der anses som værende forventelige, når man tager husets alder og de datidige byggemetoder i betragtning. Det kan f.eks. være 1960’er-huse, hvor man opdager giftigt materiale brugt som isolation under gulvet eller gamle murværkshuse, hvor der opdages skimmelsvamp bagved de pudsede kældervægge.

Står med en regning på 400.000 kr. og kan ikke flytte ind

Det skete bl.a. hos familien Kiærskou fra Viborg, som kort efter indflytningen i deres nye hus tilbage i april måned, opdagede skjult skimmelsvamp flere steder. En skade som bl.a. skyldes manglende fugt- og dampspærrer i gulve og lofter, og som derfor hverken kan ses ved selvsyn eller læses i tilstandsrapporten. Familien havde tilkøbt en ejerskifteforsikring i forbindelse med købet, men forsikringsselskabet nægter at dække skaden, fordi de mener, at konstruktionen med de manglende fugt- og dampspærrer ikke er usædvanligt for den type huse, som familien har købt og skimmelsvampen er derfor en forventelig medfølgende skade. ’’Med den begrundelse har Dansk Boligforsikring afvist os gang på gang. Vi er stadig ikke flyttet ind i huset og vi kan se frem til at stå alene med en regning på omkring 400.000 kroner’’, forklarer Lotte Kiærskou.

At boligkøberne ender med regningen er urimeligt, for købere ved ikke hvad der er ”forventeligt”, mener Tina Bach, der er advokat og bestyrelsesmedlem i Danske Boligadvokater. ”Mange opfatter tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringen som saglige dokumenter fra en objektiv tredjepart, der afspejler husets sundhedstilstand uden mangler. Det er ikke altid tilfældet. Af ren uvidenhed ender nogle boligejere derfor med at købe katten i sækken og når skaden så er sket, er der ingen hjælp at hente hos ejerskifteforsikringen.’’

Få hjælp før du skriver under

Det kan være en god idé at få byggeteknisk rådgivning, som kan vejlede om hvad man skal være særligt opmærksom på, hvad der eventuelt skal undersøges nærmere eller hvad der kræves for at kunne udbedre manglerne på tilstandsrapporten. Tina Bach anbefaler boligkøbere at tage alle forholdsregler, når de skal ud og købe ny bolig. Det er også en god idé at få juridisk vejledning omkring ejerskifteforsikringen, så man er helt med på hvad der dækkes og hvad der ikke gør.

”Netop derfor tilbyder Danske Boligadvokater altid et gratis formøde, så boligkøbere kan få det fulde overblik inden de kaster sig ud i selve bolighandlen. Især førstegangskøbere vælger ofte at spare boligadvokaten væk, fordi de tror, at ejendomsmægleren giver dem alle informationer om huset og at de med tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringen i hånden er sikret mod eventuelle skader - men sådan er det ikke.”, fastslår Tina Bach.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lotte Kiærskou og hendes familie kan ikke flytte ind i deres nye hus grundet omfattende skimmelsvamp skjult bag gulve og lofter. Familiens ejerskifteforsikring nægter at dække udgifterne til skaden, som løber op i kr. 400.000
Lotte Kiærskou og hendes familie kan ikke flytte ind i deres nye hus grundet omfattende skimmelsvamp skjult bag gulve og lofter. Familiens ejerskifteforsikring nægter at dække udgifterne til skaden, som løber op i kr. 400.000
Download
Tina Bach, advokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater, rådgiver om fast ejendom i alle afskygninger for både private og erhvervsdrivende.
Tina Bach, advokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater, rådgiver om fast ejendom i alle afskygninger for både private og erhvervsdrivende.
Download

Information om Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V

7020 9790https://www.danskeboligadvokater.dk/

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.

Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.

Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet. 

Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye