Ejerleder bag havecentersuccesen Plantorama vinder Årets Ejerleder 2021
18.11.2021 19:14:57 CET | PwC | Pressemeddelelse

Peter Vang Christensen er ejerlederen bag familievirksomheden Plantorama A/S, som hans far, Søren Vang Christensen, etablerade i 1987. Siden år 2000 har Peter Vang Christensen været eneejer, og i år har han åbnet to nye butikker, så hans Plantorama-kæde nu består af 13 havecentre. Årets Ejerleder 2021 har gennem de seneste 25 år udviklet og udvidet virksomheden, så den i dag beskæftiger over 700 ansatte og er med til at skabe en ”Oase af liv” i Plantoramas 13 havecentre i Danmark.
“Peter er en ejerleder, der har overblik over alle detaljer og kender Plantorama helt ind til benet, men han giver også sin ledelsesgruppe plads og tillid. Årets Ejerleder har udviklet et koncept, der gør, at man stort set står på markedet uden de store konkurrenter,” siger Ulrik Ræbild, Middle Market Leder og partner i PwC, og tilføjer:
“På trods af den flotte udvikling, som Plantorama har været igennem, ser Peter stadig betydeligt potentiale i fortsat vækst i virksomheden. Derudover er han en ejerleder, som er jordnær og rolig, men samtidig meget analyserende og ekstrem ambitiøs. Peter fortsætter sine investeringer i og transformationer af forretningen, som sikrer, at Plantorama hele tiden udvikler sig.”
Familievirksomhed med rekordregnskab
For Peter Vang Christensen skal det være en oplevelse for kunden at besøge Plantorama. Han vil gerne have, at virksomheden bliver opfattet som et udflugtsmål, hvor kunden bliver mødt af forskellige aktiviteter og koncepter. Gennem de seneste 25 år har virksomheden således undergået store forandringer både i butiksomfang og sortiment. I dag spænder sortimentet over planter, håndredskaber, keramik, vand til haven og diverse haveartikler. Derudover har nogle centre også events, caféer og dyrecentre.
“Årets Ejerleder er sjette generation i en familie med gartneridrift og har med stor succes - sammen med sin far - gennemført et vellykket generationsskifte. Peter Vang Christensen har både passion for gartneri og en stor drivkraft og flair for investeringer og konceptudvikling,” fortæller Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit.
Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede Årets Ejerleder 2021.
”Peter Vang Christensen arbejder målrettet med sin virksomhed og kigger hele tiden efter nye måder at forny sin forretning på. Det har medført flotte vækstresultater, og i 2020 fik Plantorama et rekordregnskab, hvor årets resultat før skat blev over fordoblet og landede på 57 mio. kr. Han er en ambitiøs og visionær ejerleder, som fortjener at blive hyldet og anerkendt,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, og ønsker tillykke med prisen.
Fakta om Plantorama A/S
Plantorama er et dansk familieforetagende, hvor det første havecenter blev grundlagt tilbage i 1987 i Egå ved Århus med et sortiment af stueplanter. Peter Vang Christensen er sjette generation i gartnerierhvervet og medejer og direktør i Plantorama. Hans far, Søren Vang Christensen, er stadigvæk i fuld vigør i virksomheden, og det er efterhånden blevet til mere end 40 begivenhedsrige år mellem blomster og frodige planter.
Vinder af Årets Temapris 2021
Vinderen af Årets Temapris 2021 går til Peter Dupont, stifter og ejer af The Coffee Collective. Ejerlederen får prisen for at tage et særligt socialt og bæredygtigt ansvar i hans måde at drive kaffevirksomhed på samt være transparent i den måde, som virksomheden rapporterer sit arbejde med ESG på.
Vinder af Årets Hæderspris 2021
Vinderen af Årets Hæderspris 2021 går til Anders Holck Povlsen fra HEARTLAND/Bestseller. Han er en helt unik ejerleder, som igennem en lang årrække har haft og fortsat har en betydelig indflydelse på udviklingen af dansk erhvervsliv. Anders Holck Povlsen har gennem sin flotte karriere ikke alene været med til at sætte en række danske virksomheder på verdenskortet, men samtidig skabt og sikret et betydeligt antal af danske og globale arbejdspladser.
Vinder af Årets Helt(inde) 2021
Vinderen af Årets Heltinde 2021 går til Karin Salling og Salling Fondene. Årets heltinde har gennem flere år gjort en markant forskel i både Region Østjylland og Aarhus. Karin Sallings personlige engagement og Salling Fondenes økonomiske bidrag har været helt afgørende for at hjælpe idræts- og kulturlivet i Århus godt igennem en kritisk COVID-19-udfordring med nedlukninger.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden fra Nykredit på mobil 44 55 14 49 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 22650941.
Fakta om Årets Ejerleder 2021
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen til landskåringen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC samt en erhvervsprofil.
Tidligere landsvindere
2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Indtægter fra streamingreklamer ventes at vokse tocifret frem mod 203021.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske streamingmarked forventes fortsat at vokse frem mod 2030, men i et mere moderat tempo end tidligere. Især indtægter fra streamingreklamer ventes at drive udviklingen med en gennemsnitlig årlig vækst på 12,7 %, mens indtægterne fra streamingabonnementer forventes at vokse med ca. 3 % om året. Det viser PwC’s Global Entertainment & Media Outlook 2026.
Danskerne har ikke den store tillid til kunstig intelligens, selvom halvdelen bruger det dagligt18.9.2026 10:01:26 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er AI blevet en naturlig del af deres hverdag og arbejdsliv. Men trods høj anvendelse har danskerne kun moderat tillid til AI-genereret information. Deres sunde skepsis og kritiske tilgang understreger vigtigheden af ansvarlig og menneskestyret anvendelse af AI. Det viser en ny undersøgelse fra PwC.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum