Ejendomsmæglere indfører Black Friday på boligmarkedet
1.4.2018 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Udsalg i detailhandlen er almindeligt kendt, anderledes er det på boligmarkedet, hvor nedslag i prisen er kompromiser mellem køber og sælger. Men nu melder de danske ejendomsmæglere sig i mængden af købmænd, der vil lokke kunderne med særdeles heftige rabatter. Konceptet ’Køb på Dagen’ er inspireret af det amerikanske koncept Black Friday, hvor tilbuddene gælder i blot et døgn.
Årsagen til tiltaget er ifølge ejendomsmæglerne selv en betydelig masse af både villaer, ejerlejligheder og fritidsboliger med lange liggetider. Og den skal minimeres med besparelser på op mod 50 procent.
”Vi taler om et større antal boliger, der har været til salg længe af forskellige årsager. De fleste er i virkeligheden gode og attraktive boliger, men fordi liggetiden er lang, bliver de eksponeret i meget mindre grad end nyere salgsemner. Bag boligerne sidder der ejere, hvis største ønske er at sælge. I mange tilfælde har vi allerede reguleret prisen, nu gør vi det blot på én dag, så det bliver nemmere for køberne at få øje på de gode handler,” lyder det i en fælles kommentar fra de danske ejendomsmæglere.
Skarp kritik af konceptet
Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, kan se masser af ræson i tiltaget, som firmaet ikke kun bakker op om, men også faciliterer.
”Ved at lave et tilbudskoncept kan branchen skabe noget hype, som kan lokke flere købere ud af busken, og på den lange bane kan det skabe en øget cirkulation i boligmassen. Men som køber skal man huske at se sig for, for der kommer til at blive rift om boligerne, og beslutningen skal træffes hurtigt,” siger hun.
Netop hastværket bliver kritiseret fra flere sider. Udover ordførere fra de politiske partier forholder særligt forbrugerorganisationer sig skeptisk til ’Køb på Dagen’.
”Et boligkøb er ikke det samme som at erhverve sig et par nye løbesko. Det er langt mere kompliceret, og man kan hurtigt komme i klemme, hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i de forskellige forhold vedrørende den enkelte bolig. Enhver kan sige sig selv, at det er fuldstændig gak at forsøge at lokke folk, der måske ikke har den store økonomiske næse, til at købe et hus under en vanvittig udsalgsstemning. Det er usmageligt,” siger Preben Schmidt-Burre, der er formand for organisationen Sikkert Boligkøb.
Tre ugers fortrydelsesret
Ifølge ejendomsmæglerne er kritikken fejlplaceret, idet der er et udvidet advokatforbehold i købsaftaler underskrevet i forbindelse med ’Køb på Dagen’. Det betyder i praksis, at potentielle købere har tre uger, hvor de kan fortryde deres køb. Samtidig skal man kunne fremvise en forhåndsgodkendelse fra en bank eller et realkreditinstitut for at kunne byde på en bolig. På den måde er der gode forhold for både køber og sælger.
I modsætning til Black Friday, der falder i november, kommer det nye udsalgskoncept til at ligge i foråret, nærmere bestemt på pinsedag, og det er der en ganske god grund til.
”Der er fart på åbent hus-arrangementerne i påsken, men salget topper først i juni. Det viser, at køberne har brug for noget tid til at sondere terrænet. Ved at ligge ’Køb på Dagen’ i pinsen, kan vi give folk tid nok til at researche, inden vi præsenterer hele udsalgskataloget,” lyder det fra ejendomsmæglerne.
Allerede nu kan du se et lille udvalg af de boliger, der kommer på udsalg. Se dem her.
Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S. Mobil: 21210284, e-mail: bcd@boligsiden.dk. Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
