EHRNO flexible A/S

EHRNO flexible: Ung projektleder skal forbedre kundeservice

Del
I industrien vokser behovet for akademikere. Det gælder også for emballagevirksomheden EHRNO flexible i Herning, hvor den afghanskfødte ingeniør Monika Belal er ansat som projektleder for at forbedre servicen og aflaste direktøren.
Afghanskfødte Monika Belal er den første akademiker i EHRNO flexible A/S i Herning. Hun skal forbedre servicen overfor kunderne og aflaste direktør Ole Østergaard.
Afghanskfødte Monika Belal er den første akademiker i EHRNO flexible A/S i Herning. Hun skal forbedre servicen overfor kunderne og aflaste direktør Ole Østergaard.

Emballagevirksomheden EHRNO flexible A/S ved Herning er blevet en medarbejdere rigere, idet den afghanskfødte ingeniør Monika Belal, 30, er blevet ansat som projektleder, kun knap 17 år efter sin ankomst til Danmark i 2001. Hun skal håndtere projekter internt og eksternt, herunder at aflaste direktør Ole Østergaard, der nu får mere tid til ledelse af den 35 mand store virksomhed, der leverer emballage til en stribe ledende fødevarevirksomheder i Danmark og det øvrige Europa.

– Det er mit første job, og jeg har samme målsætning i jobbet som i skolen og på studiet. Jeg vil være bedst, siger Monika Belal med et stort smil. Hun er er uddannet fra Aarhus Universitets Herning-afdeling og er bevidst gået efter en projektlederstilling:

– Jeg har altid haft lyst til at være med fra start til slut, at være projektleder. Og jeg er meget tilfreds med, at jeg ikke er startet i en kæmpevirksomhed. EHRNO er en virksomhed med en god stemning og en god størrelse, hvor der er mulighed for at opbygge gode, tætte relationer til kollegerne, fortæller hun.

Mere tid til ledelse

Direktør Ole Østergaard er meget glad for at kunne udvide staben med yderligere en akademiker i firmaet:

– Jeg har ansat Monika for at aflaste mig selv, så jeg får mere tid til den egentlige ledelse. Det har fyldt meget i min kalender at være ude ved kunderne i forbindelse med forskellige projekter, for eksempel under indkøring af nye emballager hos kunderne. Vi har et behov far at kunne arbejde struktureret, da mange af de store fødevarevirksomheder, vi samarbejder med, har meget højtuddannet arbejdskraft. Det skal vi kunne matche, fortæller han.

EHRNO flexible A/S blev grundlagt i 1971 af Elin og Ehrnfred Østergaard. Produktionen startede med konfektionering af plastposer, men blev hurtigt udvidet. I 1977 startede ekstrudering af PE-folie, og i 1981 blev der udvidet med eget flexotrykkeri. Efter et generationsskifte i midten af 90'erne er det Ole Østergaard, der som direktør varetager den daglige ledelse.

Som storleverandør til fødevareindustrien er EHRNO flexible specialist i at leve op til de store krav til hygiejne, der er i fødevareindustrien. Derfor er EHRNO flexible hygiejnecertificeret efter den krævende engelske BRC / IOP Global Standard 2008. Som den første danske virksomhed indenfor fleksible emballager blev EHRNO flexible i 1997 miljøcertificeret efter ISO 14001. Certificeringerne er en garanti for stor fokus på hygiejne, miljø, omhyggelighed og service.

Nøgleord

Kontakter

Ole Østergaard
Direktør, EHRNO flexible A/S
(+45) 27 15 30 90
ooe@ehrno.dk

Billeder

Afghanskfødte Monika Belal er den første akademiker i EHRNO flexible A/S i Herning. Hun skal forbedre servicen overfor kunderne og aflaste direktør Ole Østergaard.
Afghanskfødte Monika Belal er den første akademiker i EHRNO flexible A/S i Herning. Hun skal forbedre servicen overfor kunderne og aflaste direktør Ole Østergaard.
Download

Links

Information om EHRNO flexible A/S

EHRNO flexible A/S
EHRNO flexible A/S
Industrivej Nord 5, Birk
7400 Herning

96 27 24 00http://ehrno.dk/forside/

ERHNO flexible A/S er en specialiseret industrivirksomhed, der leverer emballageløsninger til en lang række svenske, danske og internationale fødevarevirksomheder inden for blandt andet mejerisektoren. www.ehrno.dk 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye