Egedal støtter Coronakrisens børn gennem Danmarks Indsamlingen
22.1.2021 11:57:02 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse

Hjælp vores planter og insekter – byd på Egedal Kommunes biodiversitets-pakke:
Du får 3 timers professionel råd og vejledning til mere biodiversitet på dit grønne område. Danmarks Indsamlingen får de indsamlede penge. Og insekterne får mere plads.
Egedals Biodiversitets-pakke
Pakken kan bruges af alle: Haveejere, virksomhedsejere, - alle der har et grønt område, hvor de gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten.
Vi sender vores naturekspert til frontlinjen, så vi sikrer, at I kommer godt i mål! Hun tager vores borgmester Karsten Søndergaard med som hjælper, og vi supplerer med lækkert mad og drikke fra lokale virksomheder.
- Jeg håber, at vi får mange bud på Egedals biodiversitets-pakke, så vi både gør noget godt for biodiversitetskrisen og får samlet penge ind til de børn, der verden rundt lider på grund af Coronaen. Ikke fordi de har Corona men fordi de nu ikke får akut lægehjælp og livsnødvendige vacciner, fordi deres sundhedssystem er brudt sammen. Jeg er i hvert fald klar til at smøge ærmerne op, og komme ud og gøre et grønt område vildt på den gode måde, siger borgmester Karsten Søndergaard.
Vild æstetik
Egedal kommunes naturekspert kommer velforberedt ud til ”vinderen” med et insekthotel under armen, og tips og tricks i ærmet. I tre timer gennemgår og planlægger I sammen jeres grønne områder eller have, så den bliver både smuk, kreativ og biodivers. Vores naturekspert har blik for æstetik og detaljer og så har hun fuldstændig styr på sine blomster! I kan vide jer helt sikre på, at I ender ud med en plan for jeres grønne områder eller have, som guider jer i retning af mere biodiversitet.
Egedal Kommune arbejder under parolen Vild med Egedal for at gøre flere områder vilde – for insekternes og biodiversitetens skyld.
Læs mere om Egedal Kommunes arbejde for biodiversitet her:
Auktionen kan findes på Lauritz.com fra d. 22. januar til d. 6. februar.
Se showet på DR1 lørdag d. 6. februar 2021.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkBilleder

Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 202721.9.2026 10:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2027. Aftalen betyder 15 mio.kr. ekstra til socialområdet, 32 mio.kr. til minimumsnormeringer og oprettelse af en ny specialskole. Gælden nedbringes med 100 mio.kr, og der investeres i beskæftigelses- området. Besparelserne på ældre- og skoleområdet er begrænsede.
Stort skridt mod renovering af Lærkeskolen25.6.2026 09:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har indgået kontrakt med totalrådgiveren H+, som de kommende syv år skal stå i spidsen for planlægning, projektering og gennemførelse af renovering af Lærkeskolen. ”Vores børn fortjener ordentlige rammer”, siger borgmesteren.
Kendt ansigt bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune27.5.2026 21:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard som ny kommunaldirektør. Søren Trier Høisgaard har været konstitueret i stillingen siden januar 2026.
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
