Egedal Kommune

Egedal Kommune tager Ombudsmandens kritik til efterretning

Del

Tilbage i 2020 gav Egedal Kommune et medlem af Byrådet tilladelse til opførelse af en medarbejderbolig i landzone.

I foråret 2022 blev sagen omtalt i landsdækkende og lokale medier. På baggrund af omtalen valgte Folketingets Ombudsmand at bede kommunen om en redegørelse.

- Da vi fik set nærmere på sagen, stod det ret hurtigt klart, at vi havde begået nogle forvaltningsretlige fodfejl, som vi selvfølgelig beklager, oplyser borgmester Vicky Holst Rasmussen, og uddyber - vi arbejder løbende med intern uddannelse i de forvaltningsretlige spilleregler, og det er da også mit indtryk, at administrationen er et andet sted i dag end for to år siden.

- I sin udtalelse anfører Ombudsmanden, at kommunens sagsbehandling har været kritisabel. Det tager vi selvfølgelig til efterretning, udtaler borgmester Vicky Holst Rasmussen.

Ombudsmanden konkluderer derudover, at der ikke er fundet anledning til at antage, at Egedal Kommune skulle have foretaget en usaglig særbehandling af Ulrik John Nielsens sag.

Egedal kommune går nu i gang med at nærlæse Ombudsmandens udtalelse og se, om der er pointer, som kan bruges i den løbende udvikling af administrationen.

Nøgleord

Kontakter

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk