Egedal Kommune sætter ind mod ensomhed i juledagene
21.12.2020 06:53:36 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Boblberg der er et digitalt mødested, med flere end 330.000 brugere, skal bane vejen for fællesskab og frivillighed og forhindre uønsket ensomhed og psykisk sårbarhed. Her kan borgerne møde hinanden og ”boble” om fælles interesser, oplevelser, sociale aktiviteter og meget mere. Det kan være alt lige fra et ønske om at starte en strikkeklub, at finde en fast reservebedste til sine børn eller en løbemakker til en enkelt løbetur i ny og næ. Og så er Boblberg gratis at bruge.
- Aftalen er en forlængelse, af den politiske indsats vi har sat i gang mod ensomhed, som corona-pandemien har medført. Rigtig mange mennesker kan føle sig ensomme i de kommende uger, hen over jul og nytår, derfor har vi også indgået i samarbejdet fra dags dato, så vi har et godt tilbud til alle Egedalborgere allerede fra i dag i denne lidt mærkelige periode, siger Egedals Borgmester, Karsten Søndergaard.
I Egedal har 2500 borgere allerede vist deres interesse for at blive en del af Boblberg, og det tolkes som et tegn på, at der er et stort behov for fællesskab og netværk i en meget anderledes tid.
Borgerne i Egedal får også adgang til ”SnakSammen” og ”Julevenner”. ”SnakSammen” er udviklet af Boblberg og Røde Kors under coronapandemien, og er et gratis online-tilbud til borgere, der ønsker nogen at snakke med, når man ikke kan mødes fysisk. I ”SnakSammen” er det frivillige fra Røde Kors, der fungerer som en slags digitale besøgsvenner via video på enten pc, tablet eller smartphone.
- Vi har jo her i kommunen stor fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed, og Boblberg er det nyeste tiltag til at styrke især den mentale sundhed blandt borgerne. Mens social isolation kan påvirke den mentale sundhed negativt, kan dét at være med i sociale fællesskaber styrke den mentale trivsel. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde borgerne et nyt fællesskab gennem Boblberg, siger Vicky Holst Rasmussen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Egedal Kommune.
Al aktivitet På Boblberg.dk er brugerdrevet af de mere end 330.000 brugere. Her skriver borgere sammen i selvoprettede opslag, hvor de deler fælles interesser, oplevelser og sociale aktiviteter – men også̊ svære emner, som f.eks. ensomhed og psykisk sårbarhed.
Nye venskaber
Brugerne kan finde støtte og skabe nye sociale relationer, som de kan tage med ud i den virkelige verden. Eksemplerne er mange – nogle har fundet træningsmakkere, andre at strikke med, nogle til madhygge eller ganske enkelt nogle med samme ønske om at starte nye venskaber.
På Boblberg bliver brugerne inspireret og inviteret til at bruge lokalsamfundet på nye måder og i fællesskab med andre. På samme måde kan brugerne inspirere hinanden til at blive frivillige i lokalsamfundet.
Det er gratis for alle i Egedal Kommune at oprette en profil på Boblberg.dk
Læs mere om Boblberg her: BOBLBERG
Fakta om Boblberg:
- Mere end 330.000 medlemmer er en del af Boblberg
- I Egedal Kommune har 2500 borgere vist interesse for at blive medlem.
- Boblberg er gratis, tilgængeligt på alle enheder og der er medlemmer fra 15-94 år.
- Boblberg er udviklet i samarbejde med tre af landets kommuner, 2.500 borgere fra hele Danmark og et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og det frivillige.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
