Egedal Kommune missede Innovationsprisen
6.5.2021 13:10:02 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse

Der var kun glæde og godt humør, i Egedals Tandpleje da Center for Offentlig Innovation(COI) i onsdag uddelte Publikumsprisen for bedste offentlige innovation, selv om man missede selve prisen. For bare det at være nomineret har bekræftet kommunen i, at man har gjort det rigtige, ved at give mere fleksibilitet til medarbejderne, udvidet åbningstiderne og skabt bedre service til borgerne.
- Jeg er stolt og glad. Vi skal bruge den her nominering til at holde fokus på at skabe de bedst tænkelige fleksible rammer om vores arbejdspladser. Selv om vi ikke vinder, så cementerer det, at udvikling af arbejdspladsen sker bedst i tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere i samarbejdsudvalgene, siger Egedals Kommunaldirektør, Christine Brochdorf.
Om Egedal Kommune sagde dommerne i COI:
- En af de mange gode eksempler på kreative løsninger under Corona – ekstrem situation udnyttet og omsat til brugbar løsning. Øger robustheden, at de har lavet løsningen sammen med MED og fagforeninger.
- Hvem havde troet, at man kunne gå til tandlæge over telefonen og samtidig give medarbejderne fleksible arbejdsvilkår.
Bedre kvalitet
Publikumsprisen som Egedal Kommune var med i opløbet til, hylder den innovation der er tæt på kerneopgaven, løser dagligdagens mere simple udfordringer på de offentlige arbejdspladser og gør, at en opgave løses hurtigere og i en højere kvalitet end før. Og det er lige præcis hvad Egedal Kommune har formået at gøre i tandplejen.
For når Egedals børn nu går til tjek med deres tænder, sker det på et tidspunkt, der passer bedre ind i familiens hverdag. Og kommer de tidligt om morgenen, så mødes de af glade medarbejdere, som har fået en fleksibilitet ind i deres dagligdag, der betyder, at også dé kan få familielivet til at hænge sammen.
- Vi kan tilrettelægge vores arbejdstid, så de medarbejdere som ikke har små børn, møder tidligt - det betyder, at man ”flyver” gennem morgentrafikken, nogle dage arbejder vi længere, til gengæld går vi en time tidligere hjem om fredagen. Det er populært. Det, som nogle af os arbejder ekstra, ”spares” op og veksles til frihed og rejser, siger leder af tandplejen og overtandlæge Margit Ryberg.
Bedre service og mere arbejdsglæde
Også åbningstider og telefonkonsultationer til forældre med små børn, tilrettelægges nu efter borgernes behov for åbningstider og medarbejdernes behov for større fleksibilitet, når der laves vagtskemaer og arbejdes hjemmefra. På den måde kan borgerne få ordnet tænder om morgenen, samtidig med at samtalerne med klienterne, kan ordnes hjemme fra sofaen.
- Det er virkelig godt tænkt af medarbejderne i tandplejen. jeg tror på, at det giver større arbejdsglæde og engagement, når ens arbejdsforhold er fleksible og passer til ens livssituation og behov. Og hele det her forløb med at være nomineret, er et kæmpe rygstød til vores medarbejdere over hele kommunen. Så vi er straks gået i gang med at se på, hvor vi kan indføre mere fleksibilitet, til gavn for medarbejderne, og ikke mindst for borgerne, siger Christine Brochdorf.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkBilleder

Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 202721.9.2026 10:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2027. Aftalen betyder 15 mio.kr. ekstra til socialområdet, 32 mio.kr. til minimumsnormeringer og oprettelse af en ny specialskole. Gælden nedbringes med 100 mio.kr, og der investeres i beskæftigelses- området. Besparelserne på ældre- og skoleområdet er begrænsede.
Stort skridt mod renovering af Lærkeskolen25.6.2026 09:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har indgået kontrakt med totalrådgiveren H+, som de kommende syv år skal stå i spidsen for planlægning, projektering og gennemførelse af renovering af Lærkeskolen. ”Vores børn fortjener ordentlige rammer”, siger borgmesteren.
Kendt ansigt bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune27.5.2026 21:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard som ny kommunaldirektør. Søren Trier Høisgaard har været konstitueret i stillingen siden januar 2026.
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum