Egedal Kommune kåret til Danmarks bedste
14.4.2021 16:00:00 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Tryghed, sikkerhed, høj indkomst, ligestilling og fantastisk natur og miljø. Det er blot nogle af de parametre som Egedal scorer højt på. Lejeboligportalen Findboliger.dk har rangeret alle danske kommuner ud fra kriterier som miljø, familieliv, indkomst og uddannelse, på baggrund af tilgængelig data i Statistikbanken, for at finde ''Danmarks bedste kommune''.
Scoren er baseret på indekstal, hvor flere af kategorierne er vurderet og udregnet på baggrund af adskillige parametre og datasæt. Kommunerne er rangeret ud fra en score fra 1-10, hvor 1 er dårligt og 10 er bedst.
Indekset rangerer 95 danske kommuner på baggrund af ni forskellige faktorer, og her ligger Egedal på en klar 1. plads med et gennemsnit på 8.0 efterfulgt af Favrskov og Gentofte med henholdsvis 7,57 og 7,54. I bunden af kvalitetsindekset ligger Lolland, Brøndby og Guldborgsund.
- Det er jeg rigtig stolt af. Vi høster nu frugten af, at byrådet har besluttet at borgerne i Egedal, skal have verdens bedste hverdag. Egedal er også I høj grad begunstiget af, at have nogle stærke borgere, som er meget engageret i lokalsamfundet. Folk har gode indkomster og høj uddannelse, og vi er en kommune i konstant vækst, både når det gælder tilflytning, og når det gælder nybyggeri. Og så har vi noget af Danmarks bedste natur, siger Egedals borgmester Karsten Søndergaard.
Natur og miljø prioriteres højt
Særligt naturen gøres der meget ud af i Egedal. I øjeblikket kører kampagnen ”Vild med Egedal”, hvor borgerne kan vinde fine præmier. Kampagnen ”Vild med Egedal” sætter fokus på, hvordan man sammen skaber mere biodiversitet i Egedal Kommune, både i de private haver og på offentlige arealer. Meningen er, både at inspirere borgerne til at skabe mere biodiversitet og udvikle kommunens eget arbejde med biodiversitet.
Andre parametre som Egedal scorer højt på er, - ingen eller næsten igen trafikuheld, lav kriminalitet, høj beskæftigelse og at egedalborgerne er både sunde og veluddannede. Men et parameter der ikke er taget med, er forholdene for erhvervslivet. Men også her har politikerne i Egedal de seneste år gjort meget for, at gøre det attraktivt for erhvervslivet at slå sig ned i kommunen. Blandt andet ved at halvere dækningsafgiften. Det betød at Egedal Kommune sidste år tog et kæmpe hop på Dansk Industris opgørelse over kommunernes erhvervsvenlighed og Dansk Byggeri kårede Egedals som årets absolutte højdespringer i forhold til erhvervsvenlighed.
- Vi har haft en klar ambition om, at være blandt de bedste i Danmark, også hvad angår erhvervsvenlighed. Det er vi nu. Derfor er det her nye kvalitetsindeks med til at sætte en tyk streg under, at vi følger i det spor, der handler om at skabe ”verdens bedste hverdag” for egedals borgere. Et godt og sundt erhvervsliv er også ensbetydende med et højt serviceniveau og en økonomisk sund kommune.
Selv om det går godt i den nordsjællandske kommune, så hviler de ikke på laurbærerne. I øjeblikket skyder en hel ny bydel op. Og det der for godt et år siden var braklagte landbrugsmarker, er nu en moderne by med flotte rækkehuse og smarte lejligheder med glasfacader med flot udsigt ud over Egedals mange naturområder og upcomming caféer og handelsliv, tæt på den offentlige transport.
I kåringen som landets bedste kommune, er det parameter som Egedal scorer lavest på, priserne for en bolig. Ligesom mange andre kommuner nær København, så er priserne også i Egedal Kommune kun gået en vej de seneste år. Opad. Men der er dog en god grund til, at Egedal stadig får en pæn karakter på 6.0 i forhold til boligpriserne.
- Vi er altså stadig en af de kommuner tæt på København, hvor en nyuddannet sygeplejerske og politibetjent sagtens kan købe en villa med en dejlig have til. Og så får man præcis den samme skønne natur som i mange kommuner hvor priserne for længst er utilnærmelige for almindelige mennesker. Man skal være så hjertelig velkomne til, at køre en tur forbi Egedal og se på området og husene, hvis man står og skal flytte fra eksempelvis København, slutter Egeldals Borgmester, Karsten Søndergaard.
Se hvor din kommune ligger på listen og gennemgå de enkelte parametre her: https://findboliger.dk/blog/danmarks-bedste-kommune/
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
