Egedal Hjemmeservice modtager kommunens erhvervspris 2021
18.6.2021 12:35:06 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Stemningen var munter, da repræsentanter for erhvervslivet i Egedal blev fejret. Den årlige nytårskur, som ellers holdes i januar, var på grund af coronaen blevet omdannet til en ”midsommerkur”. Og det var tydeligt, at både erhvervslivet og repræsentanterne fra byrådet nød at kunne mødes fysisk igen. ”Kuren” blev holdt i Byrådssalen, som summede af energi og glæden over igen at kunne mødes.
Deltagerne fik inspiration fra 2 af de lokale virksomheder, som på hver deres område har udviklet deres forretning, og skabt en succes. Martin Lundgaard, direktør i Viking Markiser, fortalte om hvordan de har brugt digitale virkemidler til at effektivisere deres mødebookinger og dermed øge deres salg. Fra dbramante1918 fortalte adm. direktør Dennis Dress om deres samarbejde med WWF om at øge bæredygtigheden i deres produktion – og om hvordan det både er godt for klimaet, samtidig med at det ud fra et forretningsperspektiv også giver god mening.
I år var der 6 indstillinger til Egedal Kommunes erhvervspris. I 2021 gives den til en lokal virksomhed eller person, der har udvist rummelighed og socialt ansvar eller på anden måde har gjort en særlig indsats i forbindelse med COVID-19 nedlukningen. Vinderen blev Egedal Hjemmeservice.
Begrundelsen for valget af Egedal Hjemmeservice er den støtte, der fra ledelsens side er ydet til virksomhedens medarbejdere under coronakrisen, samt for at sikre gode og sikre arbejdsvilkår for medarbejderne. Ledelsen har formået at holde modet oppe hos virksomhedens ansatte, og at sikre at hverken medarbejdere eller borgere er blevet smittet med Corona under krisen. Det var en glad og stolt Maria Louise Kongsaa, der modtog prisen.
De øvrige indstillede virksomheder var:
Bagger-Nielsen ApS – Nytænkende i forhold til erstatning af kundemøder med onlinemøder og indrettede et helt kontor med skilte, lys og kameraer, så kunderne kunne få et professionelt indtryk samt introduktion af ”mødekassen”. En lille papkasse med vareprøver, som man kunne sende til kunden forud for online-mødet.
De Forenede Dampvaskerier - accelereret indsatsen inden for bæredygtighed med fokus på genanvendelse af kasserede tekstiler bl.a. til fremstilling af mundbind
Lev det sunde liv – Har gennem alternative løsninger med hold i egen have og små grønne øer i kommunen, formået at være kreativ og ændre sin virksomhed og samtidig gjort noget for folkesundheden lokale
DCT Dans - Simone har siden dag 1 under nedlukningen haft online danseundervisning via Zoom, og derefter udendørs undervisning da man måtte mødes igen, til stor glæde og gavn for hendes 700 elever, som har haft fri adgang til alle danseskolens onlinehold.
Simone Filhuth
Dbramante1928 - Trods coronakrisen har de formået at holde fokus på og udbygge deres høje ambitioner om bæredygtighed, bl.a. er nogle produkter lavet af genbrugsplast. Inden for deres branche er de blandt verdens førende, når det kommer til grøn omstilling og CO2-neutralitet. Samarbejde med WWF om at blive klimapositiv virksomhed.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Stort skridt mod renovering af Lærkeskolen25.6.2026 09:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har indgået kontrakt med totalrådgiveren H+, som de kommende syv år skal stå i spidsen for planlægning, projektering og gennemførelse af renovering af Lærkeskolen. ”Vores børn fortjener ordentlige rammer”, siger borgmesteren.
Kendt ansigt bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune27.5.2026 21:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard som ny kommunaldirektør. Søren Trier Høisgaard har været konstitueret i stillingen siden januar 2026.
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
