Egedal Kommune

Egedal fortsætter energispareindsatsen

Del
Dæmpet vejbelysning, 19 grader i offentlige bygninger og et fredagslukket rådhus er nogle af de tiltag, som fastholdes frem til 1. april 2023 i Egedal Kommune.
Dæmpet vejbelysning, 19 grader i offentlige bygninger og et fredagslukket rådhus er nogle af de tiltag, som fastholdes frem til 1. april 2023 i Egedal Kommune.
Dæmpet vejbelysning, 19 grader i offentlige bygninger og et fredagslukket rådhus er nogle af de tiltag, som fastholdes frem til 1. april 2023 i Egedal Kommune.

Fra den 1. oktober 2022 indførte Egedal Kommune en række energibesparende initiativer, hvoraf nogle var på anbefaling af regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) og andre var tiltag, som Egedal Kommune ønskede at prøve af som bidrag til den samlede energispareindsats.

Der er fortsat behov for at spare på energien som følge af energikrisen, og i Egedal er der gjort gode erfaringer med de indførte tiltag.

Derfor fastholdes tiltagene i energispareindsatsen frem til 1. april 2023.

På anbefaling fra KL og regeringen er temperaturen sænket til 19 grader i offentlige bygninger med undtagelse af plejecentre, døgnpladser, vuggestuer og børnehaver. Kommunen følger også anbefalingen om at slukke al unødvendig udendørs belysning, hvor det ikke er til fare for person- og/eller materielskade. Og derudover har lyset været dæmpet i store dele af kommunens vejbelysningsmaster, så lysstyrken er på 10 % af normal lysstyrke mellem kl. 22-06.

Rådhuset vil fortsat være lukket om fredag

Det har vist sig at være en effektiv spareindsats at holde rådhuset lukket om fredagen. De foreløbige målinger viser, at der i oktober på rådhuset er sparet 25 % på varmeforbruget – selv når der korrigeres for de varme temperaturer i oktober i år. Derudover er også sparet 17 % på el på rådhuset i forhold til oktober sidste år. Rådhuset har arbejdet med forskellige tiltag til at spare på elforbruget, blandt andet slukkes det automatiske lys hurtigere end tidligere, og der er lavet hovedafbrydere på strømforbrugende artikler, hvor det er muligt.

Rådhuset vil derfor fortsat være lukket om fredagen frem til 1. april 2023. Dog, som nu, kun for fysisk fremmøde, så borgerne kan få hjælp og vejledning over telefon og e-mail.

”Det har vist sig at være muligt med relativt få greb at være en del af løsningen. Det gør mig stolt, at vi i fællesskab er med til at bidrage til den fælles opgave, det er at sænke energiforbruget. Det er jo en indsats, som vi i Egedal betragter som vedvarende. Vi ønsker at være en grøn kommune, og borgerne i Egedal interesserer sig brændende for miljøet og er opmærksomme på energispild, siger Vicky Holst Rasmussen, Borgmester i Egedal Kommune.

Energispareindsatsen tager udgangspunkt i lokale muligheder og behov

Egedal Kommune har fortsat ikke et måltal for energibesparelsen, da der er stor forskel på, hvilke indsatser det er muligt at lave på eksempelvis et plejehjem og en administrativ bygning. Derfor tages der udgangspunkt i den enkelte matrikel, så ledere og medarbejdere er med til at gøre deres bedste for at spare på energien samtidig med, at der drages omsorg for de mennesker, der er i bygningen.

Tip Egedal

Hvis du synes, at der er steder, hvor vi der er foretaget en fejlvurdering eller der er steder, hvor vi kunne skrue ned for lysstyrken eller foretage andre ændringer, så giv os et tip på:

'Tip Egedal': egedalkommune.dk/tip-egedal

Så gør vi vores allerbedste for at få styr på det.

✔️ HUSK! Der er rigtig gode tip til energibesparelser på hjemmesiden sparenergi.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dæmpet vejbelysning, 19 grader i offentlige bygninger og et fredagslukket rådhus er nogle af de tiltag, som fastholdes frem til 1. april 2023 i Egedal Kommune.
Dæmpet vejbelysning, 19 grader i offentlige bygninger og et fredagslukket rådhus er nogle af de tiltag, som fastholdes frem til 1. april 2023 i Egedal Kommune.
Download

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye