Egedal er nu den fredeligste kommune i Region Hovedstaden
Når borgerne i Egedal Kommune færdes ude om aftenen, tager toget fra en af kommunens s-togstationer eller bevæger sig fra et sted til et andet under nattehimmelen, kan de gøre det trygt og med ro i maven. Sandsynligheden for at blive udsat for vold, er nemlig meget lille.
Faktisk er Egedal den Kommune, blandt alle kommuner i Region Hovedstaden, hvor borgerne har mindst risiko for at opleve vold. Egedal er samtidig i top 10 over de meste fredelige kommuner i hele landet. Fra 2018 til 2019 hoppede Egedal ifølge Danmarks Statistik fra en 11 plads til en 8. plads over antal anmeldte voldsforbrydelser i Danmark. For hver 1000 borger over 15 år, har der i 2019 været 2,7 anmeldelser om vold. Landsgennemsnittet er med 5,6 anmeldelser pr. 1000 borger, mere end dobbelt så stort.
Det glæder kommunens borgmester, der har en klar ambition om, at Egedal skal skabe rammerne for ”Verdens bedste hverdag” for borgerne.
- Vi vil gerne være en kommune hvor borgerne kan færdes trygt, og hvor børn, voksne og ældre ikke skal være bange for at blive udsat for vold. Vi vil gerne give borgerne en tryg hverdag gennem nærvær og tætte bysamfund. Vi har et tæt samarbejde med politiet om en række kriminalpræventive indsatser. Blandt andet om at skabe nærvær og fællesskaber på tværs af de unge. Det er dét, vi nu ser resultatet af. Vi har rigtig meget at byde på I Egedal, derfor glæder det mig at vores borgere kan føle sig trygge, siger Egedals Borgmester Karsten Søndergaard.
Vil være blandt de bedste
Egedal Kommune vil skabe rammerne for verdens bedste hverdag for kommunens borgere. Byrådet er enige om tre samlende fokusområder, der handler om, at bruge naturen i hverdagen, skabe tryghed gennem nærvær og dyrke kultur og idræt i fællesskaber. Den fine placering som den tryggeste kommune er dermed et ret konkret resultat af målrettede indsatser. Egedal der ligger i et smørhul i den vestligste del af Nordsjælland, er kendetegnet ved en fantastisk natur, god infrastruktur, velfungerende offentlig transport, kun en halv time fra København og så kan man stadig købe et hus for almindelige lønninger. Derfor flytter mange børnefamilier da også fra storbyen, til den grønne nordsjællandske kommune i disse år. Det kan ses på boligernes liggetid, som er blandt de laveste i landet.
- Vi har en rigtig god økonomi, der er begunstiget af at ligge et sted, hvor naturen er helt unik, og hvor vi har overskud til at gøre en indsats for biodiversiteten. Og selv om vi får flere indbyggere år for år, så kan en pædagog og en politibetjent stadig købe en dejlig byggegrund eller et hus og få en familie til at fungere optimalt, samtidig med at de kan passe arbejdet i eller omkring København. Der er så meget at være stolt af i Egedal. Men at være den fredeligste kommune i regionen, er alligevel noget helt specielt. Det fortæller rigtig meget om Egedal Kommune, siger borgmesteren.
Antal anmeldte voldsforbrydelser i Danmark for hver 1000 borger over 15 år i 2019. (Kilde DS)
Læsø 1,2
Rebild 2,3
Ærø 2,4
Syddjurs 2,4
Hjørring 2,5
Solrød 2,5
Ringkøbing-Skjern 2,6
Egedal 2,7
Odder 2,8
Lejre 2,8
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum