ZENZ

Efterspørgslen på grønne hårprodukter stiger – greenwashing tærer på tilliden

Del
Økologi og bæredygtighed har for alvor gjort sit indtog i frisørbranchen, hvor grønne frisører oplever markant fremgang. Greenwashing er dog et udbredt problem, der kan bremse udviklingen.
På trods af en øget tilslutning til bæredygtighed og økologi er greenwashing et udbredt problem inden for frisørbranchen. Foto: PR.
På trods af en øget tilslutning til bæredygtighed og økologi er greenwashing et udbredt problem inden for frisørbranchen. Foto: PR.

Økologi er typisk noget, som har været forbundet med fødevareindustrien, men nu breder det sig til en række andre brancher. I frisørfaget er der de senere år kommet markant flere muligheder for at vælge såvel bæredygtige som økologiske produkter. Hos Danmarks største grønne frisørkæde, ZENZ, har de oplevet en markant stigning i omsætningen på 100 procent over de sidste tre år. Connie Mikkelsen, der er formand for Danmarks Organisation for selvstændige Frisører og Kosmetikere, ser positivt på udviklingen.

– Over de seneste år har frisørerne fået flere grønne produkter at vælge mellem end tidligere, og det er i udgangspunktet kun positivt, at sortimentet er blevet bredere, og at man dermed kan efterleve flere kunders ønsker. Vi har dog også set eksempler på, at der er blevet pyntet på egenskaberne ved nogle produkter, og det kan give bagslag, skabe skepsis og dermed være med til at bremse udviklingen på området, konstaterer Connie Mikkelsen.

Trods den øgede tilslutning til bæredygtighed og økologi, som ZENZ har oplevet, er det ifølge medejer Jørgen Skjødt et udbredt problem, at frisørprodukter hævder at være bedre, end de kan dokumentere, de er.

– Greenwashing er desværre et stort problem i frisørbranchen, hvor rigtig mange produkter kalder sig bæredygtige eller naturlige, men alligevel indeholder mange skadelige stoffer. Et produkt kan for eksempel indeholde en enkelt økologisk ingrediens, som så fremhæves og efterlader et grønt, men uærligt indtryk, siger Jørgen Skjødt.

Forbrugerne skal vælge i en jungle af certificeringer

ZENZ har netop lanceret den nye produktlinje, ZENZ Version 2.0, hvor emballagen er lavet af genanvendt plastik, og kunderne har mulighed for at få genopfyldt produkterne i salonerne. For at skabe gennemsigtighed og åbenhed om, hvad produkterne indeholder, samarbejder frisørkæden med flere uafhængige certificeringer, som kunderne kender og kan stole på.

– Forskellige miljøcertificeringer er ofte uigennemskuelige for forbrugerne, som selv er nødt til at prioritere, fordi de forskellige certificeringer ikke altid er forenelige. Svanemærket har fokus på sundhed og miljøpåvirkning, og mens Cosmos skal være økologisk, naturlig og ikke syntetisk, må AllergyCertified og Vegan gerne være syntetiske. I den jungle af certificeringer er frisørernes faglighed og formidling af produkterne vigtigere end nogensinde, siger Jørgen Skjødt.

Hos Miljømærkning Danmark, der står bag Svanemærket, som er Nordens officielle miljømærke, genkender man problematikken.

– Forbrugerne udsættes desværre for rigtig meget greenwashing eller får halve historier, og det er næsten umuligt for den enkelte at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert. Svanemærket viser, at et produkt lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav, og at det er certificeret af en uafhængig tredjepart. Det er ifølge vores undersøgelser netop afgørende for hele 77 procent af de nordiske forbrugere, fortæller Charlotte Rajsager, chef for marketing og kommunikation hos Miljømærkning Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Jørgen Skjødt
Medejer, Zenz Organic
(+45) 23 83 80 03
jsk@zenzorganic.com

Billeder

På trods af en øget tilslutning til bæredygtighed og økologi er greenwashing et udbredt problem inden for frisørbranchen. Foto: PR.
På trods af en øget tilslutning til bæredygtighed og økologi er greenwashing et udbredt problem inden for frisørbranchen. Foto: PR.
Download
Økologi og bæredygtighed har for alvor gjort sit indtog i frisørbranchen, hvor grønne frisører oplever markant fremgang. Foto: PR.
Økologi og bæredygtighed har for alvor gjort sit indtog i frisørbranchen, hvor grønne frisører oplever markant fremgang. Foto: PR.
Download
– Greenwashing er desværre et stort problem i frisørbranchen, hvor rigtig mange produkter kalder sig bæredygtige eller naturlige, men alligevel indeholder mange skadelige stoffer, siger Jørgen Skjødt, der er medejer ZENZ, der er Danmarks største grønne frisørkæde. Foto: PR.

Danmarks største grønne frisørkæde, ZENZ, har oplevet en markant stigning i omsætningen på 100 procent over de sidste tre år. Foto: PR.
Danmarks største grønne frisørkæde, ZENZ, har oplevet en markant stigning i omsætningen på 100 procent over de sidste tre år. Foto: PR.
Download
ZENZ har netop lanceret en nye produktlinje, ZENZ Version 2.0, hvor emballagen er lavet af genanvendt plastik, og kunderne har mulighed for at få genopfyldt produkterne i salonerne. Foto: PR.
ZENZ har netop lanceret en nye produktlinje, ZENZ Version 2.0, hvor emballagen er lavet af genanvendt plastik, og kunderne har mulighed for at få genopfyldt produkterne i salonerne. Foto: PR.
Download

Information om ZENZ

ZENZ

ZENZ er med 10 egne saloner og 8 Green Partners Danmarks største grønne frisørkæde. Med fokus på sundhed, bæredygtighed og økologi åbnede den første salon i 1999, og i 2010 lancerede virksomheden sin egen produktlinje med professionelle plejeprodukter, som i dag sælges til frisører i hele verden. Salon booking: zenz.dk. Webshop: zenzshop.dk.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye