Luger

Efterklang & Sønderjysk Pigekor offentliggør dansk turné i 2023

Del
Turnéen bliver en foreløbig kulmination på det helt særlige og symbiotiske samarbejde mellem bandet og det 80-personer store kor, som blandt andet har resulteret i at kormedlemmerne også er begyndt at skrive sange til de fælles koncerter.

FotokreditPatricio Soto

 

Efterklang & Sønderjysk Pigekor har i løbet af 2021 og 2022 spillet en lang række udsolgte kirkekoncerter hovedsageligt i Sønderjylland, og nu, i 2023, får Aarhus og København også muligheden for at opleve samarbejdet i kirkerummets smukke rammer. 

Koncerterne byder på en stribe af Efterklangs sange og sange fra korets klassiske repertoire, som alle er blevet arrangeret i tæt samarbejde mellem bandet, korleder Mette Rasmussen og kormedlemmerne. Efterklang har gennem samarbejdet også opfordret kormedlemmerne til at skrive egne sange og flere af disse er nu til alles glæde blevet en central del af koncerterne.

Den 17-årige korsanger Anastasiia Baga siger:

“Det er en meget særlig oplevelse at høre sin egen musik på den måde, at høre hele spektrummet og alle farverne i nummeret”, og fortæller videre at processen har givet hende en ny erfaring, men også et håb om, at skrive sine egne sange bliver en del af hendes fremtid.

Koncerter:

23. marts: Christianskirken, Sønderborg

24. marts: Sankt Lukas Kirke, Aarhus (præsenteret af Train)

25. marts: Sankt Jakobs Kirke, København (præsenteret af VEGA)

 

Rasmus Stolberg fra Efterklang fortæller om samarbejdet: 

“Jeg ser altid frem til at spille kormedlemmernes sange, fordi det minder mig om min egen opvækst på Als og den åbenbaring jeg selv fik da min og Mads´ klasselærer i femte klasse opfordrede os til ikke bare at spille Beatles og Guns n’ Roses sange, men også at skrive vores egne sange. Det er den oplevelse, vi prøver at give videre her – glæden ved at skabe og ikke kun udøve” 

I front i koret står chefdirigenten Mette Rasmussen som uddyber “Det er fantastisk at opleve, hvordan de unge sangere er vokset ind i samarbejdet og har turde åbne op for deres egen kreativitet og kunstneriske skaben”, fortæller Mette Rasmussen, chefdirigent i Sønderjysk Pigekor.

Om Efterklang

De 3 medlemmer af Efterklang, Casper Clausen, Mads Brauer og Rasmus Stolberg, er vokset op på Als og har siden deres debut i 2003 turneret verden rundt med deres eksperimenterende og genrekrydsende musik, som kan være både storslået samt helt fint og nærværende i sit udtryk. Efterklang har spillet udsolgte koncerter prominente steder som Sydney Opera House, Elbphilharmonien i Hamburg og Koncerthuset i København, men de har også gentagne gange søgt hjem mod rødderne i Sønderborg, hvorigennem en stærk relation til korleder Mette Rasmussen og Sønderjysk Pigekor er opstået organisk over årene.

Om Sønderjysk Pigekor

Sønderjysk Pigekor blev grundlagt i 1994 og er siden 1997 blevet ledet af chefdirigent Mette Rasmussen. Koret tæller i alt 270 sangere fra 3 år til voksne sangere. Koncertkoret bestående af 80 piger 12-20 år har en omfattende koncertvirksomhed og har turneret i mange lande, herunder flere turneer til Canada, USA og Kina. Koret repræsenterer ofte Sønderborg og Sønderjylland ved officielle lejligheder, herunder arrangementer for Kongehuset og Sønderborg Kommune. Repertoiret er klassisk kormusik med afstikkere til det eksperimenterende og genreoverskridende, og det er her, koret og Efterklang mødes i en helt unik klangverden med et stærkt og rørende musikalsk udtryk som resultat. Trivsel, nærvær og fællesskab er kerneværdier i korarbejdet og en solid base for sangernes performance, som ud over høj musikalsk kvalitet har fokus på at indhylle publikum i en total oplevelse af lyd, koreografi og fortælling.

Det treårige samarbejde mellem Efterklang og Sønderjysk Pigekor er støttet af Statens Kunstfond.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Luger

Luger
Luger
Frederiksberg Allé 3
1790 København V

https://luger.dk/

Luger er et af Skandinaviens førende booking, koncert- og festivalarrangører. Vi arrangerer koncerter med både lokale og internationale artister i hele Europa, samt en række festivaler i Sverige.

Følg pressemeddelelser fra Luger

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Luger

Virale Anna of the North kommer til Danmark!15.9.2025 13:25:39 CEST | Pressemeddelelse

Den norske popkunstner Anna of the North indtager København, når hun giver koncert på Hotel Cecil den 29. januar 2026. Med internationale hits som Lovers og Dream Girl har Anna cementeret sig som en af Nordens mest unikke stemmer. Hun fik et globalt gennembrud, da hun medvirkede på Tyler, the Creator’s anmelderroste album Flower Boy side om side med navne som Frank Ocean, Kali Uchis og Lil Wayne. I dag har Anna of the North 5 millioner månedlige lyttere på Spotify, og hendes musik fortsætter med at nå nye publikum verden over. Til koncerten på Hotel Cecil kan publikum se frem til en aften med både velkendte favoritter og nye udgivelser, leveret med hendes blanding af melankoli, varme og electro-pop. 🎟 Billetter kan købes hos Luger.dk & Hotel Cecil fra d. 19/09-2025

Anna von Hausswolff indtager Store Vega med kommende stjernespækket album: ICONOCLASTS9.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den svenske komponist, og sanger Anna von Hausswolff er klar til at indtage Store VEGA i København til december. Koncerten markerer et længe ventet gensyn med et af Nordens mest nyskabende navne. Anna Von Hausswolff har gennem de seneste år udviklet et musikalsk univers, hvor det mørke, tunge og eksperimentelle smelter sammen med lysere dimensioner. Med kirkeorglet som sit signaturinstrument bevæger hun sig mellem dommedags rock, og intime, atmosfæriske orgelstykker. Når hun gæster Store VEGA, bliver det med det kommende album ICONOCLASTS i ryggen, et værk, som hun selv har produceret sammen med Filip Leyman. Albummet byder på gæsteoptrædener fra blandt andre Iggy Pop, Ethel Cain og Abul Mogard, og allerede nu kan man høre de første singler Stardust og The Whole Woman. Anna von Hausswolff fik sit gennembrud med albummet Ceremony i 2012 og har siden udgivet kritikerroste værker som Dead Magic (2018) og det orgelbaserede soloprojekt All Thoughts Fly (2020). Med sin unikke blanding af pos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye