Dyrenes Beskyttelse

Efterårsferie: Vagtcentral får mange henvendelser om sæler

Del
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får mange henvendelser i efterårsferien fra bekymrede borgere, fordi de har fundet en sæl i nød. Men sælerne er i virkeligheden sjældent i nød.
Efterårsferien er højsæson for henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om sæler. Men sælerne er sjældent i nød. Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Efterårsferien er højsæson for henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om sæler. Men sælerne er sjældent i nød. Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Når skolerne lukker, så begynder telefonerne at gløde hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Vagtcentralen modtager nemlig mange henvendelser fra bekymrede borgere, som spotter sæler i nød. Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse 100 henvendelser i efterårsferien om sæler.

”Vi kan helt tydeligt mærke på telefonerne, når folk får ferie. Så har folk tid til at gå en tur på stranden, hvor der lige nu er god sandsynlighed for at spotte sæler. De ligger midt i det hele, og det er et underligt syn for mange mennesker, som tror, at sælen må være i nød, siden den er endt dér. Det er dog altid vigtigt at holde afstand til sæler, da de er vilde dyr, der vil finde det truende, hvis et menneske nærmer sig,” siger Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Men ofte er sælerne slet ikke i nød, forklarer hun:

”Sæler har også brug for hvile. Så kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten for at hvile sig. Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden,” siger Camilla Jensen.

Hvornår er en sæl i nød?

De fleste af opkaldene til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kommer fra borgere, som melder om sæler, der ligger alene på stranden eller sæler, der ser syge ud.

”Vi minder altid folk om som det første, når de ringer, at det er helt normalt for sæler, at hvile sig på stranden. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være noget galt, men vi oplever, at i langt de fleste sager, så har sælen det fint. Hvis der er noget galt, så vil sælen have synlige sår eller være meget tynd, hvis den er syg,” siger Camilla Jensen.

Har sælen tydelige skader eller tegn på sygdom, så er det vigtigt at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, der ud fra sælens tilstand kan vejlede om, hvorvidt den er i nød. Hvis det er tilfældet, så kontakter vagtcentralen Naturstyrelsens vildtkonsulenter, da de er de eneste, der har tilladelse til at håndtere maritime dyr.

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

Efterårsferien er højsæson for henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om sæler. Men sælerne er sjældent i nød. Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Efterårsferien er højsæson for henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om sæler. Men sælerne er sjældent i nød. Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Download
Sæler kan ikke være under vand hele tiden. Derfor søger de op på land en gang imellem, men det misforstår mange borgere, som tror, de er i nød. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Sæler kan ikke være under vand hele tiden. Derfor søger de op på land en gang imellem, men det misforstår mange borgere, som tror, de er i nød. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Download

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye