DOT - Din Offentlige Transport

Efterårsferie på Sjælland og øerne? – rejs lige så meget du vil med et DOT City Pass

Del
Så er der godt nyt til alle, der vil holde lidt efterårsferie på hjemmebane. DOT, Din Offentlige Transport, supplerer i år det populære City Pass i hovedstadsområdet med tre nye turistbilletter, som giver adgang til ubegrænsede rejser med offentlig transport i Vestsjælland, Sydsjælland og hele Sjælland og øerne. De tre nye City Pass er designet til at give turister en populær mulighed for nemt at komme rundt i det danske land med bus, tog og metro til en fast pris.

Dem der vil gøre noget ekstra ud af efterårsferien i år fået tre nye muligheder for billigt og nemt at bruge den kollektive transport til strand, vand, skov og by. Det gælder de tre nye turistbilletter: City Pass Syd, City Pass Vest, og City Pass XL, som dækker henholdsvis Sydsjælland, Vestsjælland og hele Sjælland og Øerne. De nye City Pass er et forsøg, hvor DOT ønsker at give turister der rejser i hele det Østdanske område et bedre tilbud. De nye City Pass vil blive evalueret efter det første år.

City Pass giver frihed til at stige på og af bus, tog og metro, så ofte du vil. Du kan hurtigt skifte retning og komme videre til nye oplevelser – så dit City Pass bliver en bedre forretning jo mere, du bruger det.

- I DOT arbejder vi for at gøre det nemt at rejse med offentlig transport. De tre nye City Pass-billetter gør det endnu nemmere at holde ferie i forskellige dele af Sjælland og på øerne. Uanset om du vil til havet, skoven eller byen, er der en City Pass-billet til dig. Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde disse billetter hele året til de kunder der gerne vil på en lille ferie på hjemmebane, siger DOTs sekretariatschef Rune Jon Jensen.

DOTs City Pass har tidligere kun været solgt i hovedstadsområdet i en stor og lille variant som gælder 1-5 dage. Fra sommeren 2021 er de så blevet udvidet med de nye City Pass, som giver adgang til flere og større oplevelser og attraktioner i henholdsvis Sydsjælland, Vestsjælland og på hele Sjælland og øerne.

- Vi vil opdage vores eget land som turister i højere grad end tidligere, og her kan den offentlige transport spille en vigtig rolle. Der ligger rigtig mange gode oplevelsesmuligheder og venter – også uden for hovedstadsområdet. Med City Pass til alle dele af Sjælland, har vi gjort det ekstra nemt for dem der vil opleve noget i efterårsferien – perfekt for dem der ikke har tid eller mulighed for en længere rejse i efterårsferien, fortsætter sekretariatschef i DOT, Rune Jon Jensen.

De tre nye City Pass billetter kan bruges i 24 timer i et valgfrit område: Sydsjælland, Vestsjælland og hele Sjælland og kan købes i DOT Billetter app fra 160 kr. til 260 kr. – afhængig af hvilket område du vælger. To børn under 12 år rejser gratis med hver voksen som har et City Pass. Det gør tilbuddet perfekt for børnefamilier. I hovedstadsområdet kan man, ligesom tidligere, købe City Pass i stor og lille version i 1 til 5 dage. Også disse City Pass kan købes i DOTs billetapp.

De nye City Pass produkter lanceres af DOT i et tæt samarbejde med de landsdækkende turistorganisationer.

 

FAKTA

Med City Pass kan du:

  • Rejse ubegrænset med bus, tog og metro
  • Købe din City Pass billet i DOT Billetter app
  • Komme nemt fra og til dit ankomststed uden at tænke på salgssteder, billettyper og zoner
  • Tage to børn under 12 år gratis med på dit City Pass
  • Købe City Pass til halv pris til børn under 16 år (12-15 år)

City Pass Small dækker takstområde DOT City (zone 1-4) i op til 5 dage
City Pass Large dækker takstområde DOT Hovedstaden (zone 1-99) i op til 5 dage
City Pass Vest dækker takstområdet DOT Vest (zone 101-199) i 24 timer

City Pass Syd dækker takstområdet DOT Syd ((zone 201-299) i 24 timer
City Pass X-Large dækker hele DOTs takstområde (zone 1-299) i 24 timer

Læs mere om City Pass her: https://dinoffentligetransport.dk/citypass

De tre nye City Pass billetter kan købes i DOT Billetter app.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om DOT - Din Offentlige Transport

DOT - Din Offentlige Transport
DOT - Din Offentlige Transport
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby

https://dinoffentligetransport.dk/

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Ændringer i priserne i den offentlige transport på Sjælland fra januar 20241.11.2023 23:36:13 CET | Nyhed

Den 21. januar 2024 bliver priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret. Det er DOT, Din Offentlige Transport, der fastsætter taksterne årligt. DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB. Fastsættelsen af næste års priser skal kompensere for de stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport og samtidig være med til at sikre en sammenhængende service.

Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister27.6.2023 15:17:24 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye