EjendomDanmark

Efter valget: Tid til samarbejde og handling

Del
Folket har talt, og stemmerne er talt op. EjendomDanmark ønsker det nye Folketing velkommen og ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde. Mange væsentlige dagsordener venter på handling.

I går gik danskerne til stemmeurnerne. I dag er de vågnet op til valgets resultater og et nyt Folketing er sat. Fra EjendomDanmark lyder der et stort tillykke til alle de valgte:

”Jeg mindes ikke mange valgkampe, hvor det har været så åbent, hvordan udfaldet ville være. Vi ønsker alle de valgte stort tillykke! Nu vil vi med spænding følge regeringsdannelsen og undervejs komme med input på branchens vegne, ” siger adm. direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark.

Når en ny regering er dannet, venter der mange vigtige dagsordener. EjendomDanmark ser frem til dialog med politikerne om, hvordan en branche, der allerede nu tager et stort samfundsansvar, kan få muligheder for at indfri endnu flere af fx deres grønne ambitioner:

”Vi vil styrke dialogen med partierne og bygge videre på den tætte kontakt, vi havde i den seneste valgperiode. Vi ønsker at finde konstruktive – og til tider alternative – løsninger. Ligesom vi altid gerne vil levere fakta og slå fordomme ned. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med alle de politiske partier, for vi repræsenterer en branche, er der tager ansvar og kommer med forslag til løsninger,” siger Peter Stenholm.

Aktuelle sager

EjendomDanmark, der repræsenterer ejere, administratorer og udlejere af fast ejendom, peger på tre aktuelle sager, der har brug for at blive håndteret efter valget.

For det første handler det om at sikre de mest udsatte lejere ved en målrettet hjælp. For det andet skal der findes en holdbar løsning på lagerskatten, så den ikke kommer til at stå i vejen for de mange fremtidige bæredygtige investeringer. For det tredje skal der være balance og stabilitet omkring lejeloven – hvilket bedst sikres gennem brede forlig og samarbejde over midten.

”Vinteren kan blive svær for rigtig mange, og vi står overfor en usikker økonomisk situation. Vores medlemmer er klar til at tage deres del af ansvaret, men de skal ikke stå med det alene. Derfor er der brug for gennemtænkte løsninger. Her vil vi gerne arbejde sammen med vores ny- og genvalgte politikere,” siger Peter Stenholm.

Kontakter

Information om EjendomDanmark

EjendomDanmark
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

+45 33 12 03 30https://ejd.dk/

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye