Efter store prisstigninger på strøm: Sådan holder danske forbrugere prisen nede
30.9.2021 07:30:16 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Selvom strøm ikke er noget, mange danskere tænker på i hverdagen, så ville de fleste ting gå i stå, hvis ikke vi havde adgang til det. Men de seneste måneder er prisen på strøm steget så mærkbart, at det kan aflæses i budgetterne hos helt almindelige danske familier.
Men de høje priser er ikke kun dårligt nyt. For når prisen på strøm stiger, bliver der samtidig meget mere værdi i at spare på den, og det er noget rigtig mange danskere er opmærksomme på.
Det viser en ny rundspørge, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
Her svarer næsten 90 procent adspurgte danskere, at de er opmærksomme på at spare på strøm i hjemmet, ligesom de peger på en række metoder til at holde både forbrug og prisen på regninger nede.
Ikke overraskende er det mest udbredte trick til at spare på strømmen i hjemmet at slukke lyset i de rum, man ikke opholder sig i, mens nummer to på listen skal findes hos vaske- og opvaskemaskiner, der ikke bliver sat i gang, før de er helt fyldte.
På tredjepladsen peger de adspurgte på muligheden for at køre vaske- og opvaskeprogrammer på strømbesparende funktioner, som en måde at nedsætte strømforbruget.
Lidt længere nede på listen er det at afbryde el-apparater, der står på standby, mens en del danskere enten helt dropper eller nedsætter deres forbrug af tørretumblere.
Og ifølge Henrik Sagild, der er direktør for Skade i Gjensidige, er det store fokus på at spare på strømmen glædeligt, da det ikke kun er godt for den enkeltes pengepung, men i det nuværende marked er det også godt for miljøet.
“Nogle af årsagerne til prisstigningerne skyldes blandt andet forhøjede priser på naturgas, samt at verden er ved at genåbne og økonomien igen er kommet i gang. Vurderingen fra Dansk Energi er, at en gennemsnitlig dansk familie kan se frem til en prisstigning på ca. 10 procent. Jeg håber det kan give ekstra motivation til at spare på strømmen for klimaet, at det i endnu højere grad end normalt kan ses på el-regningen,” siger Henrik Sagild fra Gjensidige.
Og samtidig kalder han danskernes prioriteringer i hjemmene helt rigtige.
“De største el-apparater bruger som regel mest strøm, og derfor kan omtanke her være et godt sted at starte, når der skal spares på forbruget. Men helt grundlæggende er det vigtigste, at man er bevidst om sit forbrug af strøm og på den måde sørger for at bruge det med omtanke,” slutter Henrik Sagild af.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget for Kantar Gallup for Gjensidige i september 2021 blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Forsøger du at spare på dit elforbrug i det daglige? |
|
|
Ja, bruger de energibesparende funktioner på opvaskemaskine, vaskemaskine mv |
41% |
|
Ja, slukker helt for strømmen til el-apparater der står i stand-by |
25% |
|
Ja, kører kun vaske- og opvaskemaskine, når de er helt fyldt |
53% |
|
Ja, bruger mindre/aldrig tørretumbler |
36% |
|
Ja, har udskiftet gamle hårde-hvidevarer med nye, mere energibesparende modeller |
25% |
|
Ja, bruger kun ovn og komfur, når jeg kan lave store eller flere retter på én gang |
10% |
|
Ja, er opmærksom på, at vi ikke lader lyset brænde |
74% |
|
Ja, gør andet |
11% |
|
Nej |
8% |
|
Ved ikke |
3% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2020, mens forvaltningskapitalen udgjorde 118 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hold øje med drinken: Henvendelser om drugging er steget med over 70 procent siden 20215.11.2026 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der kontakter Giftlinjen med mistanke om drugging, er steget med over 70 procent siden 2021. Og med J-dag i morgen, opfordrer fagchef til at holde øje med drinken og handle med det samme, hvis kroppen reagerer uventet.
Hver fjerde fodgænger har været ved at blive påkørt af en cyklist31.10.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere har oplevet, at de som fodgængere har følt sig utrygge i trafikken, fordi de har været ved at blive påkørt af cyklister. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab26.10.2026 13:54:18 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i det tekniske erhvervsliv, men især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner.
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

