Landdistrikternes FællesrådLanddistrikternes FællesrådLanddistrikternes Fællesråd

Efter stor succes: Endnu et workshopforløb for fynske turistvirksomheder er åben for tilmelding

Del
23 fynske turistvirksomheder deltog i foråret i workshopforløbet Digital Academy på Fyn. Destination Fyn og Landdistrikternes Fællesråd giver nu de fynske virksomheder mulighed for at deltage i anden og sidste del af forløbet, som giver konkrete redskaber til at skabe digital synlighed overfor danske og udenlandske turister.
23 fynske turistvirksomheder deltog i akademiets første workshop på Munkebo Kro.
23 fynske turistvirksomheder deltog i akademiets første workshop på Munkebo Kro.

Nåede du ikke med i første del af workshopforløbet Digital Academy på Fyn? Eller ønsker du at blive endnu bedre til at bygge bro mellem dine data og dine markedsføringstiltag? Så får du chancen nu. Destination Fyn afholder i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd endnu et workshopforløb – denne gang med fokus på at skabe større digital synlighed på den tidsmæssige og resultatmæssige mest effektive måde. Workshopforløbet er en del af Interreg-projektet REACT 1.2.

Forløbet henvender sig til små- og mellemstore virksomheder på Fyn og er relevant både for de virksomheder, som deltog i forårets workshops, og for dem, som endnu ikke har været en del af Digital Academy. Underviserne vil igen være Bodil Tejg Krunderup fra Institut for Kundetyper og Morten Kyvsgaard fra Kyvsgaard Kommunikation.

I forbindelse med workshopforløbet i foråret blev det tydeligt, at et af de gennemgående temaer blandt de 23 virksomheder, som deltog, var tid – eller manglen på samme. Tid til at gennemtænke kampagneidéer, tid til at planlægge kampagneidéer, tid til at eksekvere på kampagneidéer og tid til at evaluere på kampagneidéer. Derfor vil omdrejningspunktet for de to workshops være gode råd og værktøjer til at eksekvere på markedsføringen, selvom tiden er knap. Forløbet består af:

  • Workshop den 21. september 2022: Effektiv planlægning – optimal markedsføring med kundetyperne og tekniske værktøjer
  • Workshop den 5. oktober 2022: Det gode indhold i en travl hverdag

Praktisk information
Det er gratis at deltage og alle workshops inkluderer forplejning. Lokation bliver meldt ud forud for første møde.

Du kan læse mere om forløbet og tilmelde dig nederst på denne side.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mark Hauge Østergaard fra Destination Fyn på mail: mhoe@destinationfyn.dk eller telefon: 20 51 27 28.

Fakta om REACT 1.2
REACT 1.2 står for Resort for Active Costal Tourism og er et dansk-tysk EU-projekt, som har til formål at understøtte virksomheders potentiale for at tiltrække flere turister.

Holbæk Kommune, Landdistrikternes Fællesård, Lejre Kommune og Erhvervshus Sjælland er partnere i projektet. På tysk side er partnerne Ostsee – Schleswig-Holstein, Stadt Fehmarn og WFA, Kreis Plön. Projektet er støttet af Interreg Deutshland Danmark, og er under udvikling indtil udgangen af 2022.

Nøgleord

Kontakter

Nikoline Jakobsen, politisk konsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 25, mail: nik@landdistrikterne.dk

Billeder

23 fynske turistvirksomheder deltog i akademiets første workshop på Munkebo Kro.
23 fynske turistvirksomheder deltog i akademiets første workshop på Munkebo Kro.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye