Bestseller A/S

Efter rekord: BESTSELLER forventer et sværere næste år

Del
Efter en flot vækst forventer BESTSELLER mere udfordrende markedsvilkår i det kommende år. De første måneder af BESTSELLERs nye regnskabsår indikerer en normalisering på tværs af modebranchen og forhold, der påvirker den globale økonomi og dermed også forbrugere af tøj.

Mens BESTSELLER i de seneste to regnskabsår har opnået flotte resultater, indikerer de seneste måneder – og den globale økonomiske og geopolitiske situation – at indeværende år bliver mere udfordrende. Det pointerer BESTSELLERs direktør, Anders Holch Povlsen, i forbindelse med offentliggørelsen af den danske modevirksomheds resultat for dets forskudte regnskabsår 2021-2022:

– Vi leverede i det nu overståede regnskabsår et flot resultat, som alle kolleger fortjener en markant anerkendelse for. Det er et resultat, som overgik de forventninger, vi havde, og som vi er glade for. Vi må nok også indrømme, at vi har haft lidt mere medvind, der har overrasket os, og vi må også anerkende, at denne vind nu er vendt. Der er ingen tvivl om, at det bliver sværere herfra, og vi kan se, at de globale udfordringer også afspejler sig i vores tal. Ikke mindst i de seneste måneder, hvor vi bliver udfordret, siger Anders Holch Povlsen.

BESTSELLERs omsætning steg i perioden august 2021 til juli 2021 med 33 procent, og sammen med et resultat før skat på seks mia. kr. er regnskabsåret det bedste i virksomhedens historie – og følger dermed flot op på det foregående år, som også var et rekordår. 

– Resultatet er i høj grad båret af stærke præstationer i de første tre kvartaler, mens de sidste måneder i regnskabsåret indikerer de forandringer, der sker i den globale økonomi som helhed. Alle kolleger har været dygtige, og vi har truffet mange, gode valg, der har medvirket til de resultater, vi er stolte af. Den kommende periode kommer til at kræve helt anderledes og hårdt arbejde af os, uddyber Anders Holch Povlsen.

Investeringer i mennesker og bæredygtighed

BESTSELLER har i de seneste år i investeret i en række strategiske tiltag – fra logistisk til e-commerce. Samtidig har BESTSELLER investeret i og accelereret indsatsen for mere klimavenlige og bæredygtige forretningsprocesser. Trods de sværere, mere udfordrende markedsvilkår vil BESTSELLER ikke bremse det fokus. Det samme gælder modevirksomhedens insisterende medarbejderfokus: 

 – Selvom de seneste måneder og de næste mange tegner til at blive anderledes vanskelige, vil vi ikke holde op at investere i det, der er vigtigst for os. Nemlig de mennesker, der er hos os og som gør forskellen i vores virksomhed, og så de nødvendige, bæredygtige forbedringer, som vi og alle andre skal bidrage til. Det fokus er helt ufortrødent hos os, pointerer Anders Holch Povlsen.

I forbindelse med offentliggørelse af årsresultatet udbetaler BESTSELLER således også en ekstra månedsløn til kollegerne i virksomheden, ligesom det var tilfældet sidste år. Alt i alt udbetaler BESTSELLER 300 millioner i ekstraordinær bonus. Samtidig varsler den danske modevirksomhed flere, markante investeringer indenfor klima- og bæredygtighedsinitiativer.

– Vi er ydmyge og påpasselige, men ligesom vi skal arbejde hårdt for, og navigere, i det udfordrende landskab, der tegner sig, skal vi fastholde fokus på vores langsigtede ambition om at gøre en forskel og tage de nødvendige skridt mod en helt afgørende, grøn omstilling, siger Anders Holch Povlsen. 

- - - - - - - 

Nøgletal

BESTSELLER

21/22

20/21

19/20

18/19

17/18

Omsætning

35.248

26.405

24.113

25.800

24.157

Resultat før skat

6,085

4.604

776

2.775

2.855

Årsresultat

5,143

3.609

415

2.108

2.107

Billeder

Information om Bestseller A/S

Bestseller A/S
Bestseller A/S
Fredskovvej 5
7330 Brande

+45 99 42 32 00https://bestseller.com/

Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S

Jesper Buchs unge iværksættere åbner unik butik med dansk modebrand3.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For første gang får studerende fra Jesper Buchs Iværksætterakademi en ganske særlig mulighed for at prøve kræfter med virkeligheden i den danske detailbranche, når de fra fredag den 5. april skal drive en modebutik i det centrale København helt på egen hånd. Projektet er skabt i samarbejde mellem blandt andre Jesper Buch og BESTSELLER-brandet SELECTED i en fælles ambition om at fremme dansk iværksætteri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye