Luger

Efter fænomenal SPOT Festival debut: Magnus Münster giver koncerter i Aarhus og København

11.5.2023 10:00:00 CEST | Luger | Pressemeddelelse

Del
Magnus Münster skabte en fantastisk kulisse med sit orkester i et fyldt Musikhuset, Lille Sal, under den netop overstået SPOT Festival 2023. Nu er han klar til at spille to indendørs headliner koncerter i oktober 2023 på henholdvis Ideal Bar, København, og VinDanmark, Aarhus.

Den blot 21-årige musiker er fortsat et ubeskrevet blad på den danske musikscene, men hører man bare 10 sekunder af hans stemme, tænker man, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før hans navn er på alles læber.  På SPOT Festival tog Magnus Münster for alvor et kæmpe skridt mod de helt store scener, da han spillede én af de mest omtalte koncerter på festivalen. På scenen mødte Magnus Münster verdenen med et smil og en ærlighed. Med sig har han en stor portion tør humor, et smittende smil og en håndfuld ærlige anekdoter, som charmerede publikum mellem sangene. Den unge sanger spillede for første gang med fuldt orkester og dette fungerede til punkt og prikke.I 2022 spillede Magnus Münster en række succesfulde supportjobs for popmusikeren Niklas Sahl.

I starten af 2023 udgav Magnus Münster sin debutsingle ”So Last Year”, der streamer på livet løs, og måske har du også hørt hans stemme i æteren på P3 eller P4, hvor sangen roteres flittigt. I en artikel fra P3 udtalte Magnus fornyeligt, at han har et 13 numre langt album på vej, som han glæder sig til at vise frem: ”Men jeg glæder mig sindssygt meget til at vise folk, hvad jeg har arbejdet på i tre år. Jeg glæder mig til at folk skal se det, og jeg vil gerne vise det til hele verden, siger musikeren, der også har et album på vej.”

Billetsalget er startet via: https://luger.dk/artists/magnus-munster

Datoer og venues:


Onsdag 25 okt 2023, København, Ideal Bar

Torsdag 26 okt 2023, Aarhus, VinDanmark

Billeder

Links

Information om Luger

Luger
Luger
Frederiksberg Allé 3
1790 København V

https://luger.dk/

Luger er et af Skandinaviens førende booking, koncert- og festivalarrangører. Vi arrangerer koncerter med både lokale og internationale artister i hele Europa, samt en række festivaler i Sverige.

Følg pressemeddelelser fra Luger

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Luger

Elektroniske duo 4am Kru kommer til Pumpehuset29.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse

4am Kru indtager Pumpehuset Den britiske jungle-duo 4am Kru lægger vejen forbi København, når de torsdag den 22. januar 2026 indtager Pumpehuset med deres kompromisløse, energiske liveshow. 4am Kru består af Howie og Stu, to livslange “music dudes”, der gennem årene har raffineret deres lyd, indtil de fandt frem til det, der nu er blevet deres signatur: en eksplosiv, kompromisløs blanding af tidlig 90’er-rave og jungle, leveret i et intenst liveformat. Siden de første lockdown-udgivelser har duoen skabt sig et ry som et af de mest autentiske og kompromisløse acts på den elektroniske scene. Med et konstant flow af tracks, et sveddryppende liveshow og opvarmningsjobs for bl.a. Chase & Status er de blevet et navn, der får publikum til at gå amok, uanset om det er på klubgulvet eller foran arena-scener. Deres koncerter beskrives som en oplevelse i rå energi, hvor Howies live-drumming og Stus beats smelter sammen til et lydinferno, der sender tankerne direkte tilbage til ravekulturens vilde

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye