Efter dansk indsats hæver EU-Kommission loftet for statsstøtte markant

EU-Kommissionen valgte i efteråret at sænke loftet for statsstøtte og dermed for, hvor meget støtte virksomheder kan få.

Regeringen har derfor gennem længere tid arbejdet for at få lofterne for statsstøtte hævet. Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen har bl.a. i den seneste tid været i tæt kontakt med både vicekommissær Margrethe Vestager samt Tyskland, Østrig og Tjekkiet for at drøfte det fælles ønske om, at EU-Kommissionen hæver loftet markant.

Og nu har EU-Kommissionen så netop valgt at hæve loftet fra 22 til 75 mio. kr. efter ønske fra dansk side.

”Vi ser i dag frugten af det arbejde, vi har gjort fra dansk side. Siden efteråret har regeringen været i gode drøftelser med EU-Kommissionen omkring lofterne og ordningerne for støtte. Regeringen havde gerne set, at loftet var blevet hævet endnu mere, men når det er sagt, er jeg rigtig glad for, at Kommissionen nu har valgt at tredoble loftet. Det vil hjælpe flere danske virksomheder, der lige nu er hårdt ramt af nedlukningen som følge af den anden bølge af corona-virus,” siger fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen.

Udfordringen bunder i, at Kommissionen i efteråret skærpede sin praksis for Covid-19 støtte og indførte nye regler for faste omkostninger med et statsstøtteloft på ca. 22 mio. kr. pr. virksomhed for den samlede støtte i hele perioden fra foråret 2020 til sommeren 2021.

Arbejdet fortsætter

Med de nye lofter forventer regeringen, baseret på den støtte der blev givet i foråret, at kunne udbetale en ekstra kompensation op mod 1,4 til 2,5 mia. kr. Det vil komme titusinder af danske lønmodtagere til gode.

Det er dog vurderingen fra Erhvervsministeriet, at der fortsat vil være virksomheder, som bliver ramt af loftet. Det gælder særligt i hotel- og rejsebranchen.

Regeringen stopper derfor heller ikke arbejdet her og vil fortsat kigge på, om der er andre muligheder under statsstøttereglerne for den type af virksomheder.

Ligeledes vil regeringen se på, hvad der ellers kan gøres for at holde hånden under danske virksomheder under den nuværende nedlukning bl.a. via bedre adgang til likviditet.

Fakta om statsstøtte-ordninger i EU:

• Statsstøttereglerne sikrer, at de samme spilleregler gælder for alle medlemsstater, når de yder statsstøtte. Derfor skal hjælpepakker godkendes af EU-Kommissionen, før støtte kan udbetales til virksomhederne.
• Der er to oveordnede veje til at få godkendt hjælpepakker i EU:
  1) Krisebestemmelsen i TEUF artikel 107(2) b, hvor der ikke gælder noget støtteloft, men hvor der kun kan ydes kompensation for et nettotab, og der er strenge krav til brug af bestemmelsen.
  2) Temporary Framework, hvor der bl.a. kan ydes tilskud til virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder pga. Covid-19. Kravene mindre strenge, men der loft for den støtte, der kan ydes pr. virksomhed.
• Tidligere har kompensationsordningen for faste omkostninger været godkendt efter krisebestemmelsen. I efteråret besluttede Kommissionen dog, at de danske hjælpepakker ikke længere kunne godkendes i sin helhed efter krisebestemmelsen.