Efter 24 år hos Kirkens Korshær i Aarhus rykker Anders Stagis til Blå Kors i Herning
11.8.2021 07:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Anders Stagis har i 24 år arbejdet i Kirkens Korshærs varmestue på Nørre Allé i Aarhus, heraf en årrække som leder af varmestuen, der ofte har været en vigtig medspiller, når kommunen har skullet finde løsninger på nogle af de udfordringer, der især har været centreret omkring Klostertorv i Aarhus.
Men nu takker Anders Stagis af for denne gang og er til gengæld klar til at hjælpe den samme målgruppe i Herning.
"Det er et perfekt tidspunkt for mig at prøve noget nyt, og da jeg var til jobsamtale og mødte de mennesker, der sad og drak bajere ude foran, så føltes det hele bare helt rigtigt i maven," siger Anders Stagis.
Anders Stagis, der er 45 år og uddannet diakon, bliver fra midten af august derfor ny leder på Blå Kors’ varmestue i Herning.
Anders Stagis har altid haft et særligt hjerte for at hjælpe de allermest udsatte mennesker.
"Det er en målgruppe, jeg holder meget af, og som det er vigtigt, at vi som varmestue bliver ved med at være der for. Det er nemt at flytte sig fra det og søge noget, der lettere kan lykkes, end det, der kan lykkes hos den kaotiske misbruger. Men vi skal være der for den mest udsatte og tunge målgruppe, og der har jeg som leder et vigtigt arbejde i at motivere medarbejdere og frivillige til at blive ved med det," siger Anders Stagis.
Mød mennesker uden fordomme
I Kirkens Korshær i Aarhus har Anders Stagis blandt andet været teamleder på et aktiveringsprojekt for den tungeste misbrugsgruppe, mens han i de seneste år har været leder for den grønlandske varmestue og stofindtagelsesrummet - to tiltag han også selv har været med til at opstarte.
"Det er en grundpille både i Kirkens Korshær og her i Blå Kors, at vi møder mennesker i den virkelighed, de befinder sig i, uden fordomme. Det bliver meget tydeligt i et stofindtagelsesrum, hvor vi møder mennesker, der tager et ulovligt stof - ofte tilvejebragt med ulovlige midler - og som hver dag tager livet en lille smule af sig selv. At være til stede der og yde diakoni, uden fordomme, det er stærkt," siger Anders Stagis og tilføjer:
"Og selvom vi ikke har et stofindtagelsesrum i Herning, er det jo den samme gruppe af mennesker, vi bl.a. hjælper."
Anders Stagis bor til dagligt i Aarhus med sin kæreste og sine to børn, hvoraf den ældste netop er begyndt på efterskole og den yngste går i 8. klasse.
Anders Stagis er født i Aarhus, men har boet i Holstebro fra 7. klasse til og med gymnasietiden, hvorefter turen igen gik til Aarhus, hvor han blandt andet fik sin diakonuddannelse.
Kontakter
Anders Stagis, 96 28 54 30
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder, 61 69 27 79
Billeder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


