Eniig

Efter 10 år: Nu får Møllegårde nord for Hadsund fiberbredbånd takket være lokal ildsjæl

Del
I efteråret lancerede det midt- og nordjyske energiselskab Eniig en fiberbredbåndspulje på 150 mio. kroner, og nu er et af de første projekter en realitet. Takket være puljen og den lokale ildsjæl Hans Jepsen kan 15 adresser nord for Hadsund nu se frem til at få en fremtidssikret fiberbredbåndsforbindelse.

57-årige Hans Jepsen bor i Møllegårde nord for Hadsund. Det landlige område er ét blandt mange strækninger i Danmark, der kører på forældet bredbåndsteknologi til stor frustration for indbyggerne.

- I Møllegårde kører vores internetforbindelse over de gamle kobberkabler, og det betyder, at vores hastighed kun når op på 2Mbit i download og 128Kbit i upload – og andre oplever endda lavere hastigheder. Det slår altså ikke til i dag, hvor alting efterhånden foregår over internettet, og med to voksne og tre børn har vi været meget udfordret gennem årene. Af samme årsag har jeg kæmpet for at få fibernet til området i mere end 10 år, fortæller Hans Jepsen, der er førtidspensionist og selverklæret ”IT-nørd”.

Stor opbakning fra lokalområdet
Beliggenheden og den store afstand mellem husene har indtil nu betydet, at investeringen i at udrulle fibernet til Møllegårde og omegn har været for stor. Men med Eniigs fiberbredbåndspulje, der er øremærket tilskud til etablering af fibernet i tyndere befolkede områder, åbnede der sig en ny mulighed for Hans Jepsen og resten af Møllegårde og omegn.

- Jeg har gennem årene undersøgt forskellige muligheder for at få tilskud. Det kræver en stor lokal opbakning til projektet, og på det punkt har vi rykket os meget i området. Tidligere var den begrænsede internetforbindelse til at leve med for nogle, men i takt med, at flere og flere ting foregår over internettet, er jeg ikke længere den eneste, der har svært ved at få forbindelsen til at række fortæller Hans Jepsen.

Sammen med 14 andre husstande tog han imod tilbuddet og kan derfor se frem til at få fibernet umiddelbart efter sommerferien – ovenikøbet med en hastighed, der er 150 gange højere end den, han har i dag.

Overvejer dit område at ansøge om tilskud?

Alle områder i Eniigs midt- og nordjyske forsyningsområde kan ansøge, hvis opbakningen er stor nok. Og spørger man Hans Jepsen, er det bestemt indsatsen værd.

- Det kræver en høj opbakning fra lokalområdet, hvis projektet skal kunne lade sig gøre, og det skal man selv stå for at sikre på forhånd, inden ansøgningen sendes afsted. Jeg valgte at tage kontakt og besøge alle huse i området for at få en fornemmelse for opbakningen, og det havde jeg stort held med. Herefter inviterede jeg til informationsmøde hjemme i min stue, hvor en repræsentant fra Eniig kom på besøg og hjalp os videre med processen, og ret hurtigt efter var vi i mål. Så det har bestemt været umagen værd, slutter Hans Jepsen.

Læs mere om fiberbredbåndspuljen og søg her.

Billeder

Information om Eniig

Eniig
Eniig
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

70151560https://eniig.dk/

Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.

Følg pressemeddelelser fra Eniig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eniig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye