Danmarks Frie Forskningsfond

Effekter af fri forskning kan kobles til samfundsimpact og nye forskningsområder

Del

Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør i dag evalueringen af sit største virkemiddel til fri forskning. Evalueringen viser, at effekter af fri forskning kan kobles til samfundsimpact og etablering af nye forskningsområder, som især erhvervslivet nyder godt af. Evalueringen viser også, at forskere, der får en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, samtidig har større sandsynlighed for at opnå en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) eller Danmarks Grundforskningsfond. – Evalueringen er med til at understrege den frie forsknings værdi for dansk forskning og det danske samfund, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

Foto: Danmarks Frie Forskningsfond
Foto: Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har evalueret sit største virkemiddel til fri forskning på parametre som samfundsimpact, karrierefremmende effekter, excellence, videnskabelig produktion, internationalisering, nybrud, risikovillighed og gearing til private og offentlige nationale og internationale fonde.

Hent Evaluering af DFF-Forskningsprojekter

Evalueringen er gennemført af IRIS Group for Danmarks Frie Forskningsfond og fokuserer på de såkaldte DFF-Forskningsprojekter 1 og 2 i størrelsesordenen 1,2 – 6,4 millioner kroner bevilget i perioden 2010-15.

Fondens strategiske mål om at styrke excellence, nybrud, samarbejde og internalisering i dansk forskning er afspejlet i evalueringen.

Desuden kortlægger evalueringen projekternes bredere effekter for samfundet, herunder effekter for erhvervsliv, offentlig sektor, uddannelse, lovgivning og kultur.

Evalueringen bygger på spørgeskemaundersøgelser og interviews med bevillingsmodtagere i perioden 2010-2015, på interviews med institutledere og fondsmedlemmer, og desuden på registerdata fra Danmarks Statistik, bevillingsdata fra forskningsfinansieringssystemer og på bibliometriske data.

Stort samfundsaftryk og erhvervsmæssige effekter af DFF-Forskningsprojekter

Evalueringen viser, at DFF-Forskningsprojekter er et unikt og vigtigt virkemiddel, der udfylder en særlig rolle i forskningsfinansieringssystemet som base for videreudviklingen af forskningen i Danmark og samtidig sætter et stort samfundsaftryk.

- Evalueringen slår fast, at fri forskning er vigtig for Danmark og for fornyelsen af idéer og talent. Knap 70 % vurderer, at de enten ikke havde gennemført projektet eller havde været nødt til at reducere dets omfang væsentligt som konsekvens af et afslag. Det er jo forskning, som med evalueringen viser sig at have stor værdi for vores vækstlag af idéer, samfund og ikke mindst for virksomhederne. I interviews med forskerne underbygges det, at DFF-Forskningsprojekter skaber et stærkt fundament for videnskabelige nybrud gennem muligheden for fleksibelt at anvende midlerne på de forskningsspor, der viser sig givtige - det er med til at styrke risikovilligheden. Evalueringen er derfor et vigtigt afsæt til at fastholde vores forståelse af den frie forsknings værdi, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

1/3 af FP1-projekterne og næsten halvdelen af FP2-projekterne fører eller forventes at føre til samarbejde med virksomheder.

Andel projekter med forskellige typer af erhvervsmæssige effekter, opdelt på råd

  FKK FNU FSE FSS FTP I alt
Teknologioverførsel, f.eks. optioner, licens og salgsaftaler 4% 17% 11% 25% 39% 21%
Etablering af forskningsbaserede virksomheder 4% 9% 9% 17% 21% 13%
Sampublikationer med private virksomheder 13% 16% 16% 29% 55% 26%
Samarbejde med private virksomheder 20% 25% 23% 36% 79% 37%
Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra DFF. Note: N=431, N=46 (FKK), N=133 (FNU), N=44 (FSE), N=133 (FSS), N=75 (FTP). Realiserede og forventede effekter er slået sammen.

Den tekniske forskning (FTP) bidrager især med forskning, der adresserer samfundsmæssige udfordringer, mens FSE (Samfund og Erhverv) er det forskningsråd med den største andel projekter, der bidrager med input til ny lovgivning og politik.

Andel projekter med effekter på politik og samfundsudfordringer, opdelt på råd

  FKK FNU FSE FSS FTP I alt
Løsninger, der adresserer samfundsmæssige udfordringer 46% 38% 57% 56% 73% 53%
Input til ny lovgivning og/eller offentlig politik 22% 14% 36% 20% 17% 20%
Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra DFF. Note: N=431, N=46 (FKK), N=133 (FNU), N=44 (FSE), N=133 (FSS), N=75 (FTP). Realiserede og forventede effekter er slået sammen.

Markante gearingseffekter til forskningslandskabet, men lave succesrater
Forskerne ansøger DFF-Forskningsprojektet for at afprøve idéer, der kan skabe grundlag for større forskningsprojekter og hjemtag af andre bevillinger.

Projekterne anvendes af forskerne til at teste idéer, opbygge internationalt netværk inden for nye forskningsfelter og til at opbygge et stærkt, videnskabeligt CV, der gør det muligt at hjemtage store bevillinger fra f.eks. private fonde, Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og Danmarks Grundforskningsfond.

Evalueringen viser, at forskerne, der får en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, samtidig har større sandsynlighed for at opnå en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) eller Danmarks Grundforskningsfond.

Evalueringen viser endvidere, at 80 % af FP1-bevillingsmodtagerne og 69 % af FP2-bevillingsmodtagerne har hjemtaget ekstern finansiering fra en eller flere kilder efter deres FP-bevilling.

Næsten halvdelen af bevillingsmodtagerne har modtaget bevilling fra private fonde, mens 1/5 har modtaget midler fra EU’s rammeprogrammer.
 
Andelene er især høje for bevillingsmodtagerne fra forskningsområderne dækket af rådene FSS (Sundhed og Sygdom) og FTP (Teknik og Produktion), hvor mere end fire ud af fem forskere har opnået efterfølgende ekstern finansiering. For FKK (Kultur og Kommunikation) opnår knap hver anden efterfølgende ekstern finansiering.

Men det er svært at opnå en såkaldt FP-bevilling. Konkurrencen er hård og succesraten lav.
 
Hvis succesraten skal op, skal resten af systemet gøre det mere attraktivt at være forsker med støtte fra basismidlerne, påpeger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen:

- Evalueringen sender en vigtig besked til forskningslandskabet, som er med til at rammesætte den frie forsknings vilkår. Mange forskere er afhængige af de frie midler for at finansiere nye idéer med basis i deres grundforskning. Reelt kan kombinationen af lave succesrater og problematikken omkring færre basismidler betyde, at talentfulde, dygtige forskere dropper karrieren i universitetsverdenen, og at gode idéer går tabt. Balancen mellem frie midler og basismidler er selvsagt vigtig for at bevare et rigt vækstlag.

Trekvart milliard investeres årligt
Programmet er det største af sin art til den risikovillige, frie forskning i Danmark med en årlig investering på trekvart milliard kroner og har til formål at igangsætte forskernes fremmeste idéer på baggrund af en international vurderingsskala og et stærkt, kompetitivt felt.

Programmet støtter grundforskning ved en meget høj grad af videnskabelig frihed i de helt tidlige faser til at modne de idéer, som virksomheder og den strategiske forskning kan bygge danske styrkepositioner på.

I evalueringsperioden (2010-15) er knap 50 % af fondens budget anvendt til DFF-Forskningsprojekterne, og i alt har fonden bevilget 3,5 milliarder kroner til 1.096 DFF-Forskningsprojekter.

Fonden har opnået et samlet antal ansøgninger på cirka 7.600 med en gennemsnitlig succesrate (bevillinger per ansøgning) på 14 %, mens der i gennemsnit er bevilget 3,2 millioner kroner per projekt.

Evalueringen viser, at DFF-Forskningsprojekter fører til en stor videnskabelig produktion.

Det samlede resultat for alle projekter, der modtog bevilling i perioden 2010-15, er i evalueringen estimeret til cirka 10.600 videnskabelige artikler, cirka 9.400 konferencebidrag og cirka 2.000 videnskabelige bøger, rapporter, monografier, m.v.

Forskerne svarer, at de publicerer på grund af DFF-forskningen eller fastholder en høj produktion af videnskabelige artikler.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesformand, professor David Dreyer Lassen, Danmarks Frie Forskningsfond, tlf. 5133 9713, e-mail: david.dreyer.lassen@econ.ku.dk

Enhedsleder Birgit Pedersen, tlf. 7231 9567, e-mail: bip@ufm.dk

Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk

Billeder

Foto: Danmarks Frie Forskningsfond
Foto: Danmarks Frie Forskningsfond
Download

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Forskere vil finde nøglen til behandling af forhøjet blodtryk27.1.2020 08:15:00 CETPressemeddelelse

Knap en fjerdedel af den danske befolkning lider af forhøjet blodtryk med øget risiko for hjertekarsygdomme og nyresygdomme. Problemet er, at den anvendte medicin ikke er effektiv i op til halvdelen af alle patienter. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aarhus Universitet nu undersøge receptor-systemer i nyrerne og deres rolle i blodtryksreguleringen. Målet er at bidrage med ny viden til behandling af forhøjet blodtryk og nyresygdom.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum