NuudayNuuday

Eesy klar med 5G til de mest dataforbrugende kunder

Del
Fra den 23. september giver Nuuday-selskabet eesy deres mest dataforbrugende kunder adgang til 5G. Det gælder både nye og eksisterende kunder, som har abonnementet med fri data.
På billedet ses direktør for eesy, Anders Kjær-Jensen.
På billedet ses direktør for eesy, Anders Kjær-Jensen.

Mobilbrandet eesy, som er et fuldt digitalt teleselskab, kan nu tilbyde deres mest dataforbrugende kunder adgang til 5G. Dermed får både nye og eksisterende kunder, som har valgt abonnementet med fri data, mulighed for at udnytte de højere hastigheder og den øgede stabilitet, som 5G-netværket tilbyder. Det glæder direktør hos eesy, Anders Kjær-Jensen.

”Med udbredelsen af 5G på Danmarks bedste mobilnetværk og i takt med, at flere og flere danskere får 5G-understøttende mobiltelefoner, er det naturligt, at vi i eesy følger med markedets udvikling,” siger Anders Kjær-Jensen og fortsætter:

”5G bliver i første omgang tilgængeligt for de kunder, der har valgt abonnementet med fri data. Det vil også være her, at man som kunde oplever en stor forskel, når man bruger meget data via 5G.”

Eesy har siden brandets lancering for godt et år siden slået sig op på at være et mobilselskab, der gør det så let at være kunde som overhovedet muligt.

”Det er vigtigt for os, at vores kunder synes, det er nemt og enkelt at være kunde hos eesy. Derfor bliver 5G automatisk inkluderet i abonnementet med fri data fra den 23. september og prisen forbliver den samme. Så behøver vores kunder ikke tænke på andet end hvad de ønsker at bruge deres nye 5G-adgang til,” siger Anders Kjær-Jensen.  

Se eesy’s mobilabonnementer her: eesy.dk

Eesy benytter sig af mobilnetværket fra TDC NET, der flere år i træk er målt til at være Danmarks bedste. TDC NET åbnede sit 5G-netværk den 7. september 2020 og nu er 5G-netværket tilgængeligt på tværs af landet. Dermed er Danmark det første land i Norden med national 5G-dækning. Åbningen omfatter adgang til fuld 5G i centrum af København, Odense, Aarhus og Helsingør. Er man på 5G i andre dele af landet, vil man fortsat kunne opleve 5G som en opgradering med blandt andet højere hastigheder og reduceret forsinkelse.

Kontakter

Billeder

På billedet ses direktør for eesy, Anders Kjær-Jensen.
På billedet ses direktør for eesy, Anders Kjær-Jensen.
Download

Information om Nuuday

Nuuday
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://nuuday.dk/

Om eesy
Eesy er et 100% digitalt teleselskab, hvor forbrugerne ikke skal vælge mellem en masse uigennemskuelige abonnementer med overflødigt fyld. Eesy giver dig lige præcis det, du har brug for. Hverken mere eller mindre. Og som en del af Nuuday, er de på Danmarks bedste mobilnetværk. Det er eesy. Bare mobil.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuuday leverer vækst i serviceomsætningen drevet af mobil og fiber samt rekordhøj kundetilfredshed8.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Nuuday afsluttede 2023 med ca. 2% vækst i serviceomsætningen i Q4, hvor mobiltjenester kom tilbage på vækstsporet med 9.000 nye abonnenter. Det bragte den samlede kundetilvækst op på 20.000 nye mobilkunder i 2023. Nuuday leverede også den højeste kundetilfredshed i virksomhedens historie, samtidig med at Nuuday gik i luften med første fase af sin nye IT-platform Dawn, som kommer til at udgøre rygraden i det transformerede Nuuday.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye