Vækstfonden

E-mailen vinder stadig i digital markedsføring

Del
I 1998 sendte Kim Østergaard sit første nyhedsbrev ud via e-mail. Det skulle blive startskuddet til virksomheden eMailPlatform, der bl.a. kan tælle kunder som Silvan, BoConcept, Kop & Kande og Turkish Airlines. Og selvom mange har spået om e-mailens endeligt, er virksomhedsejeren ikke i tvivl: E-mailen kommer til at vinde over de sociale medier i digital markedsføring. Med et Vækstlån fra Vækstfonden skal eMailPlatform nu bredere ud i markedet.

Vi bliver bombarderet med annoncer og reklamer på de sociale medier, hvor virksomheder kæmper om vores opmærksomhed. Men i Vejen i Sydjylland er virksomheden eMailPlatform gået i en anden retning. Her tror man på, at e-mailmarketing og marketing automation kommer til at vinde kampen om kundernes opmærksomhed.

”E-mailmediet er fantastisk, fordi det er et medie, som ingen ejer. Som virksomhed har du selv den fulde kontrol over kommunikationstrykket og indholdet. Det er ikke en eller anden algoritme, der skal tjene penge til et medie, der afgør udbyttet for virksomhederne. Klassisk marketing har faktisk rigtige dårlige vilkår på de sociale medier,” fortæller Kim Østergaard, stifter og CEO i eMailPlatform.

eMailPlatform er et abonnementsbaseret system, der giver kunderne den fulde kontrol til design, indhold og udsendelse af e-mailmarkedsføring. Kim Østergaard har en lang karriere inden for digital markedsføring som blandt andet konsulent og online købmand, og det var en stigende efterspørgsmål fra kunder, der i 2011 fik Kim Østergaard til at stifte eMailPlatform.

”Jeg oplevede simpelthen, at der var et hul i markedet for en platform, der kunne varetage e-mailmarkedsføring. Kunderne efterspurgte en løsning, som de selv havde kontrol over. Og netop det her med kontrollen er grunden til, at e-mailen kommer til at slå Facebook eller andre kontrollerede medier på den lange bane”, siger Kim Østergaard.

Innovation giver vækst
eMailPlatform kan allerede tælle store internationale kunder, og virksomheden er vokset støt med egne supportafdelinger i 10 lande og 50 ansatte på det danske hovedkontor. Men når man bevæger sig på et meget modent marked, er det altafgørende, at man bliver ved med at forny sig, hvis man forsat vil lege med de store spillere, fortæller Kim Østergaard.

”Vi har en mantra om, at vi skal lancere nye og innovative løsninger hver eneste måned. Der er rigtig mange spillere på markedet, men vi har vist, at vi faktisk kan konkurrere med de mange internationale konkurrenter indenfor e-mail marketing og marketing automation.”

På vækstrejsen står den sydjyske virksomhed nu overfor at skulle tage et skridt ud på endnu flere markeder og manifestere sig som en af de helt store spillere inden for digital markedsføring. Og det skal Vækstlånet fra Vækstfonden bidrage til, fortæller Kim Østergaard:

”Det har været et fantastisk møde med Vækstfonden. De har udvist utrolig stor forståelse for forretning og forretningsmodel. Nu skal vi ud og lede efter marked nummer 11 og 12, men vi har ikke nogle begrænsninger. Vi vil gerne være repræsenteret i alle europæiske lande og for den sags skyld også i resten verden.”

Hos Vækstfonden er man også glade for at kunne bidrage til innovative virksomheder som eMailPlarform, fortæller Michael Eg, kundechef i Vækstfonden:

”eMailPlatform er nytænkende i deres tilgang til digital markedsføring. Deres forretningsmodel har et stort vækstpotentiale, og de løser nogle udfordringer, som rigtig mange virksomheder står over for. eMailPlatform har potentialet til at sætte sig tungt på digital markedsføring i hele Europa. ”

Kontakter

Kim Østergaard
CEO og founder af Emailplatform
Telefon: 42555555
E-mail: kim@emailplatform.dk


Linea Søgaard-Lidell
Senior kommunikationsrådgiver
Telefon: 22135855
E-mail: lsl@vf.dk

Billeder

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye