Virbac Danmark A/S

Dyrlæge: Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning

Del
Vil man købe hund netop nu, er man langt fra den eneste. Men man skal som altid tænke sig om, forklarer dyrlæge. Impulskøb bliver nemlig hurtig til fejlkøb, når køberen ikke har sat sig ind i hundens behov.
En Border collie er en hyrdehund. Den skal trænes og stimuleres ud fra det formål, den er fremavlet til. Hvis man ikke gør det, så kan hundens adfærd blive uhensigtsmæssig. (Foto: PR)
En Border collie er en hyrdehund. Den skal trænes og stimuleres ud fra det formål, den er fremavlet til. Hvis man ikke gør det, så kan hundens adfærd blive uhensigtsmæssig. (Foto: PR)

Mange danskere har for tiden mindre samvær med kollegaer og venner og mere tid i hjemmet. Det har resulteret i en kraftig øget interesse for menneskets bedste ven, og hos Dansk Kennel Klub oplever de en stigning i antallet af besøgende på deres hjemmesider om hundekøb på hele 40 procent. Signe Winther er dyrlæge og direktør hos veterinærvirksomheden Virbac, og hun forstår godt, hvorfor man vil have hund. Man skal bare tænke sig om:

– Jeg har selv haft hund, og jeg ved derfor, at det kan være en stor mundfuld i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt, at købet af hund ikke bliver en impulsiv handling. Man skal være bevidst om de behov, hunden har, og man skal være i stand til at imødekomme dem i alle hundens leveår, siger Signe Winther.

En ny undersøgelseaf næsten 14.000 hunde foretaget af University of Finland viser, at 72,5 procent af alle hunde har adfærdsproblemer. Problemerne opstår ifølge Signe Winther typisk, fordi ejeren ikke forstår racens behov for udfoldelse og stimulering. Hunden opfører sig anderledes, end ejeren ønsker, og relationen bliver et dårligt match.

Det skal man overveje inden køb af hund

Virbacs hundeeksperter har lavet en miniguide til det gode hundekøb med vigtige overvejelser, man bør gøre sig, inden beslutningen træffes. På den måde undgår man impulskøb og fejlkøb, som desværre ofte ender med aflivning.

Find den rigtige race: Mange hunderacer er fremavlet over tid til bestemte formål og vil opføre sig derefter. Det kan være jagthunde, der instinktivt vil søge vildt uden for huset. Vagthunde, der er opmærksomme, men ikke skabt til lange løbeture og energiske hyrdehunde med et stort behov for motion. Man skal derfor finde en race, som passer godt til det liv, man lever.

Træning: Træning er centralt, hvis man vil have en lydig hund. Det er vigtigt, at træningen tager udgangspunkt i racens behov for stimulering. Man kan eventuelt tilmelde sig træningshold, hvis man vil have hjælp til øvelser.

Tid og resurser: Det kræver tid, overskud og resurser at have hund. Man skal spørge sig selv, om man er indstillet på lange gåture hver dag samt mange timers træning. Man skal også have penge til for eksempel mad og forsikring. Det skal være gennem hele hundens liv, at man er indstillet på at bruge de nødvendige resurser.

Vælg en sund og rask hund: Det er helt afgørende at finde en hund, der er vokset op i gode og trygge omgivelser. Hunde, som er vokset op under dårlige forhold, kan nemt være syge både fysisk og mentalt. Man skal derfor spørge opdrætteren om forholdene i hundens opvækst og gerne se hundens dokumenter og forældredyr. Man skal have et godt indtryk af stedet og gerne besøge flere opdrættere for at sammenligne, inden man vælger.

Nøgleord

Kontakter

Sarah Appel
Marketingschef, Virbac Danmark A/S
(+45) 27 90 27 92
sarah.appel@virbac.dk

Billeder

En Border collie er en hyrdehund. Den skal trænes og stimuleres ud fra det formål, den er fremavlet til. Hvis man ikke gør det, så kan hundens adfærd blive uhensigtsmæssig. (Foto: PR)
En Border collie er en hyrdehund. Den skal trænes og stimuleres ud fra det formål, den er fremavlet til. Hvis man ikke gør det, så kan hundens adfærd blive uhensigtsmæssig. (Foto: PR)
Download
Det er helt afgørende at finde en hund, der er vokset op i gode og trygge omgivelser. Så er hunden formentlig sund og rask både fysisk og mentalt.  (Foto: PR)
Det er helt afgørende at finde en hund, der er vokset op i gode og trygge omgivelser. Så er hunden formentlig sund og rask både fysisk og mentalt. (Foto: PR)
Download

Information om Virbac Danmark A/S

Virbac Danmark A/S
Virbac Danmark A/S
Profilvej 1
6000 Kolding

+ 45 75 52 12 44https://dk.virbac.com/

Virbac er en af verdens førende veterinære medicinalvarefirmaer, og har i dag til huse i verdens syvende største veterinærlaboratorium i Nice. Virksomheden står bag aktivitetsmåleren PitPat, der kan hjælpe dig med at få svar på, om din hund får nok motion. https://dk.virbac.com

Følg pressemeddelelser fra Virbac Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Virbac Danmark A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye