Dyrk grundvand, dyrk jord, dyrk natur
Hvordan sikrer vi, at der også er godt drikkevand i hanen om 100 år til borgerne i Region Sjælland? Det spørgsmål vil en række specialister og fagfolk prøve at finde løsninger på forurening med pesticider ved GrundvandsCamp den 17. maj på Comwell i Køge.
- Vi bliver nødt til at finde nye løsninger, som sikrer godt vand til borgerne, ikke bare nu men i mange år fremover. Derfor har vi sammen med Danske Vandværker sat os for at samle alle tænkelige parter på området for at komme med ideer og muligheder. Vi har en fælles udfordring, og sammen skal vi finde løsningerne. Ellers ender rent drikkevand med at være noget, man havde i gamle dage, siger Peter Jacobsen, udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Sjælland.
På GrundvandsCampen deltager en lang række aktører med hver sin indgangsvinkel til problemstillingen, og ambitionen er, at det skal føre til fælles løsninger, der tager højde for både teknik, politik og økonomi. Blandt deltagerne er blandt andet vandforsyninger, kommuner, Landboforeninger/SEGES, Miljøstyrelsen, DTU, Økologisk Landsforening og mange andre.
- Det haster. Det bliver stadig sværere for vandværkerne at finde godt vand til forbrugerne. Ganske kort handler det om, at det er nu, vi skal gøre noget for at passe på grundvandet. Vi kender problemerne, som bliver bakket op af en lang række analyser. Nu skal vi træffe de nødvendige beslutninger og bruge de løsninger, der vil beskytte grundvandet bedre, siger Morten Aagreen, bestyrelsesmedlem på Jyllinge Vandværk.
Rent vand om 100 år?
Campen er en del af et nyt projekt, partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning. Formålet med projektet er at finde nye veje til metoder og koncepter, som kan sikre, at danskerne får mest mulig grundvandsbeskyttelse for pengene. Parterne bag projektet er Region Sjælland og brancheforeningen for landets forbrugerejede vandværker, Danske Vandværker.
- Mange vandværker er enormt udfordrede af pesticider. Og i Danske Vandværker mener vi, at vi i høj grad bør beskytte de områder, hvor grundvandet dannes. Vi har allerede fået en politisk beslutning om, at de boringsnære områder, BNBO’erne, skal beskyttes, men disse områder dækker under én procent af Danmarks areal. Hvis vi for alvor ønsker en fuld beskyttelse af de grundvandsdannende oplande, er der brug for restriktioner på et sted mellem 10 og 20 procent af hele Danmarks areal[1], siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, og fortsætter:
- I Region Sjælland betyder det, at vi blandt andet skal have beskyttet et sted mellem fem til ti procent af den nuværende landbrugsjord og undersøge omkring 1400 potentielle pesticidpunktkilder, hvis vi vil være sikre på, at der er godt vand i hanen til alle – også om 100 år. Det er så inspirerende, at 35 specialister, politikere og fagfolk nu sætter sig sammen for at diskutere løsninger på kryds og tværs af de individuelle interesser, siger Susan Münster.
Arrangementet løber af stablen på Comwell i Køge mandag den 17. maj 09.00 til 16.00.
Pressen er velkommen og kan melde sin ankomst via nedenstående kontaktinformationer.
[1] GEUS’s vurdering af BNBO-beregningskoncept, 2019 – GEUS-Notat nr. 06-VA-19-01
Fakta om projekt Bæredygtig Vandforsyning
Bag partnerskabet for Bæredygtig Vandforsyning står Region Sjælland og Danske Vandværker. Midlerne kommer fra Region Sjællands udviklingsstrategi 2020 – 2024.
Partnerskabet vil samle myndigheder, centrale aktører og leverandører om demonstrationsprojekter som fremmer godt grundvand og drikkevand.
Partnerskab for bæredygtig vandforsyning skal være med til at fremtidssikre vores drikkevand og har fokus på de vandindvindingsområder, der er særligt truet af pesticidforurening. Projektet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger, som samles i et idekatalog, der kan bruges bredt i hele Region Sjælland. Konkret tænkes på mere urørt natur, områder med færre pesticider og grundvand helt uden pesticider. Partnerskabet vil også sikre, at vores vand er godt, lokalt og i balance.
Kontakter
Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland, 20 37 01 05
For kontakt til Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, eller Morten Aagren, bestyrelsesmedlem på Jyllinge Vandværk, gå via Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder i Danske Vandværker, 2670 7106, dr@danskevv.dk
Pressevagten i Region Sjælland, 57 87 50 52
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Sengebygning færdig før tid17.4.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bygningen til bl.a. børneafdeling, kræft- og hjertebehandling åbner et år tidligere end forventet.
Region Sjælland: Ny vejledning skaber klarhed15.4.2024 13:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen udtaler i sin nye beretning kritik af en allerede kendt problematik på kræftområdet om forskellige fortolkninger af reglerne for maksimale ventetider for kræftpatienter. Vi er glade for, at Sundhedsstyrelsen netop er kommet med en ny vejledning, der skaber klarhed på området, siger koncerndirektør i Region Sjælland.
Alle skal have glæde og gavn af den fremtidige regionale udvikling10.4.2024 11:17:28 CEST | Pressemeddelelse
Det var hovedbudskabet, da et enigt Regionsråd vedtog Region Sjællands nye udviklingsstrategi. Strategien sætter en ambitiøs og bæredygtig retning for regionen de næste 10 år og lægger op til partnerskaber og indsatser, der skal gøre regionen mere grøn, attraktiv og internationalt orienteret.
Region Sjælland genvedtager Råstofplan 20209.4.2024 18:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mindre justeringer har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet at genvedtage Råstofplan 2020.
Forebyggelse før og efter behandling – Region Sjælland har en plan9.4.2024 18:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland søsætter en plan for forebyggelse. Forebyggelse kan være med til styrke kvaliteten af behandlingen, og forebyggelse kan i nogle tilfælde træde i stedet for en operation af for eksempel knæ og hofte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum