Dyrevelfærdsproblemer i to ud af fem svinebesætninger
På 592 kontrolbesøg i danske svinestalde i 2017, gav Fødevarestyrelsen mindst én sanktion i 43 pct. af besøgene. I 13 tilfælde var overtrædelserne af sådan en karakter, at besøget medførte en politianmeldelse. Det viser den nye opgørelse ’Dyrevelfærd i Danmark 2018’, som netop er offentliggjort af Miljø- og Fødevareministeriet, og som giver anledning til hovedrysten hos Dyrenes Beskyttelse:
”Vi har i en lang årrække set alvorlige problemer hos en stor del af de svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen har kontrolleret, og i år er det hele 43 % der får sanktioner. Det er dybt kritisabelt, at der ikke er styr på dyrevelfærden i vores meget store, danske svineproduktion,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
De seneste tal vækker også bekymring på Christiansborg, hvor miljø- og fødevareministeren mildest talt ikke er begejstret over tilstanden i dansk svineproduktion.
”Jeg er ærgerlig over, at så mange svineproducenter ikke passer ordentligt på deres dyr. Vi skal sætte hårdere ind, og næste år vil markant flere svineproducenter blive kontrolleret på dyrevelfærden. Det er uacceptabelt, at der har været så mange sanktioner og derfor nødvendigt, at vi sætter kontrollen op. Det gør vi fordi, at både dyrene og de landmænd, der godt kan finde ud af at passe ordentlig på deres dyr, fortjener, at der bliver slået hårdt ned på synderne, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.
Og den melding vækker genklang hos Dyrenes Beskyttelse.
”Det er på høje tid, at der sættes ind over for de mange overtrædelser og den kuldsejlede dyrevelfærd, og der bør sættes hårdt ind over for dem, der ikke overholder reglerne. Det er jo regler, som er sat i værks for at give dyrene et minimum af beskyttelse i den intensive svineindustri, hvor hensynet til dyrenes behov ikke fylder ret meget. Jeg kan dog godt være bekymret, når ministeren samtidig bebuder, at Fødevarestyrelsen ikke vil få tilført flere midler til den skærpede kontrol på svineområdet. I stedet tager ministeren midlerne fra kontroller på andre dyr, der også har brug for beskyttelse,” siger Britta Riis.
De problemer, der især er sanktioneret for hos svin, er:
1. Syge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling.
2. Dyr har ikke permanent og tilstrækkelig adgang til beskæftigelses- og/eller rodemateriale.
3. Manglende eller mangelfulde optegnelser over medicinsk behandling.
Rapporten kan læses her: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/MOF/bilag/118/1962747.pdf
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption22.4.2024 14:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
Over én million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 blev der for første gang sat over én million fasaner ud i naturen til jagt. Alternativet fremsætter i dag et lovforslag om forbud mod skydefugle, som Dyrenes Beskyttelse bakker op om
Stadig ubesvarede spørgsmål om væltede grisetransporter15.4.2024 14:17:24 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en lastbil med grise er væltet og flere grise er aflivet. Sidste år forulykkede ti lastbiler med grise på de danske veje, viser nye tal. Dyrenes Beskyttelse vil have undersøgt, om lasten med hundredvis af levende grise udgør en risiko i sig selv
Dyrene skal ikke tage skraldet29.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden flere henvendelser på dåvildt, der har fået viklet geviret ind i bånd og skrald. Det kan ende med at koste dyret livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum