Coop Danmark A/S

Dyrevelfærds-mærke flytter salg af fødevarer

27.3.2017 06:00 | Coop Danmark A/S

Del

Nyt velfærdsmærke ændrer danskernes indkøbsvaner. Findes på nu knap 400 varer.

Forbrugernes interesse for dyrevelfærd er stærkt stigende.

For 20 uger siden introducerede Coop sit nye Dyrevelfærdshjerte, der med hjælp af 1-4 hjerter viser kunderne hvilke varer, hvor der er taget særlige hensyn til dyrevelfærd.

Der er nu op imod 400 varer i Coops butikker, der har Dyrevelfærdshjertet.

Disse varer har øget salget med 5 procent, og klarer sig dermed markant bedre end markedet.

En ny undersøgelse fra Coop Analyse viser samtidig, at dyrevelfærd nu er det 3. vigtigste kriterium for forbrugerne, kun overgået af madspild og kemi i varer.

”Ordningen omfatter allerede nu både kyllinger, kalve, køer, grise og æglæggende høns og vi kan se, det skaber reelle forandringer. Interessen har været stor, og en række af vores leverandører bygger nu deres stalde om, så forholdene forbedres for dyrene, og varerne dermed kan få Dyrevelfærdshjertet. Vi er altså i gang med at skabe en positiv udvikling, der giver bedre liv for millioner af danske dyr – og gør det nemmere for forbrugeren at vælge dyrevelfærd til,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

Coops mærkningsordning er udviklet med konsulentbistand fra førende dyrevelfærdseksperter på Aarhus Universitet, og rådgivning fra Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening.

I de kommende måneder udvides ordningen kraftigt, når Coops store kvalitetsserier, Bornholmergrisen og Premium oksekød kommer med.

Et af de største hit er Poppelgrisen, der er et af de få produkter, der har fire ud af fire dyrevelfærdshjerter. Her bliver produktionen nu udvidet for at følge med forbrugernes efterspørgsel.

”Vi stiller vores kriterier og mærke til rådighed for alle andre som open source. Vi har skabt en ensartet ordning på tværs af dyrearter, som løfter dyrevelfærden i bunden og i toppen med dokumenteret dyrevelfærdseffekt.  Vores anbefaling er, at man kommer med en ordning, frem for enkeltsagsordninger uden reel effekt for dyrene og som mere ser ud som greenwashing,” siger Signe Frese.

Målet er at have 1000 varer med Dyrevelfærdshjertet i 2020.

 

Yderligere information: CSR-direktør Signe Frese, 3091 9246

 

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Irma er i bevægelse – og kun fantasien bestemmer, hvor vi ender16.8.2017 11:37pressemeddelelse

I fremtiden er det ikke kun lækker vin, god kaffe og andre sprøde kvalitetsvarer, der skal i vognen, når indkøbsturen går omkring Irma. Med en ny innovationspulje vil Irma og Irmas medlemsbestyrelse inspirere alle madinteresserede og nysgerrige kunder til at lægge endnu flere foredrag, inspiration, fællesskab, workshops og kendskab til fødevarer i kurven. Og ideerne… ja, de kommer fra medlemmerne selv.

Gastronomisk ildsjæl går sammen med Coop ind i Catering Danmark7.8.2017 10:42pressemeddelelse

Torben Klitbo, der grundlagde restaurant- og fødevarevirksomheden Cofoco, bliver medejer af Catering Danmark, sammen med Coop og familien Færch. Catering Danmark er en af de hurtigst voksende virksomheder inden for levering af måltider, festmad, måltidskasser og frokostordninger. Tidligere i år indgik Coop en aftale med de hidtidige ejere, Færch & Co. Kapital, om at købe halvdelen af selskabet. Nu tager de to ejerselskaber Torben Klitbo med som partner. ”Torbens erfaringer som gastronomisk iværksætter og inspirator taler for sig selv, og han bliver en stærk garant for hele virksomhedens gastronomiske kvalitet”, siger bestyrelsesformand for Catering Danmark Mogens Aaby. ”Som virksomhedens kreative chef vil Torben sikre udvikling af nye produkter og løsninger til både catering- og detailmarkedet, og vi er enormt glade for at få en kapacitet som ham som partner i realiseringen de meget ambitiøse mål, vi har i selskabet,” siger Jens Visholm, bestyrelsesmedlem i Catering Danmark og konc

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum