Dyreværnsorganisation opfordrer regeringen til at gå længere end forlængelse af midlertidigt forbud mod minkavl
28.9.2021 16:51:13 CEST | Anima | Pressemeddelelse

Burene står tomme, alle mink er aflivet, og avlerne er blevet tildelt en generøs erstatning. Der er intet til hinder for at indføre et permanent forbud mod minkavl i Danmark fra 2022. Derfor går fødevareministeren ikke langt nok, i kølvandet på dagens opdaterede risikovurdering fra SSI, når han annoncerer, at regeringen vil forlænge det midlertidige forbud, mener Anima:
“Sidste efterår satte regeringen en midlertidig stopper for millioner af dyrs lidelse. Nedlukningen af minkfarmene har været et enormt fremskridt for dyrevelfærden i Danmark. Nu bør vi holde fast og sikre, at det slet ikke bliver en mulighed at lade det mareridt, som minkfarmene var, genopstå fra 2023”, udtaler direktør for Anima, Joh Vinding.
“Regeringen burde benytte den nuværende situation til at placere Danmark på den rigtige side af historien ved at forbyde en uetisk industri uden nogen nævneværdig fremtid. Der er ingen grund til at trække pinen ud ved at udskyde det yderligere. Derfor er vi også glade for, at regeringens støttepartier tydeligt har sagt, at sagen ikke er lukket”, udtaler direktør for Anima, Joh Vinding.
Pels er passé
Med et permanent forbud mod minkavl ville Danmark endelig være at finde på den voksende liste af europæiske lande, som har forbudt pelsfarme. Der er i dag tale om Holland, England, Østrig, Norge, Belgien, Luxembourg, Serbien, Slovakiet, Tjekkiet, Kroatien, Makedonien, Schweiz, Tyskland, Slovenien og Bosnien og Herzegovina.
I Danmark har vi allerede forbud mod ræve- og mårhundefarme, og det er ulovligt at handle med hunde- og kattepels.
Flere og flere modehuse har over de seneste år fravalg pels, herunder blandt andre Chanel, Burberry, Versace og Prada. Så sent som i sidste uge meddelte Kering Group, som blandt andet ejer Saint Laurent, at konglomeratet vil være pelsfri fra efteråret 2022.
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima jubler over ministers udmelding: Vil forbyde turbokyllinger28.10.2026 09:07:42 CET | Pressemeddelelse
Minister for Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), vil arbejde for et nationalt forbud mod turbokyllinger. Dermed har den samlede regering samt Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet meldt ud, at turbokyllinger skal være fortid. Dyreværnsorganisationen Anima jubler.
Anima roser partier for stærke udmeldinger: Vil forbyde turbokyllinger27.10.2026 15:37:02 CET | Pressemeddelelse
Syv partier, heriblandt tre regeringspartier, har netop meddelt, at de er klar til at forbyde turbokyllinger. Anima roser partierne for at melde sig fuldtonet ind i kyllingekampen.
Halvdelen af Region Midtjylland har droppet turbokylling26.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i sit budget for 2027 afsat midler til at gennemføre et stop for indkøb af turbokyllingen Ross 308. Viborg er den 9. kommune i Region Midtjylland, der tager skridtet.
Anima jubler over endegyldigt forbud mod minkavl i Danmark!23.10.2026 06:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år. Beslutningen begrundes med hensyn til dyrevelfærd og sætter et endegyldigt punktum for minkavl i Danmark. Dyreværnsorganisationen Anima, som har kæmpet for minkene i 26 år, jubler.
REMA 1000 i top og Salling Group i bund i ny rangering af kyllingevelfærden i de danske supermarkedskæder20.10.2026 08:00:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af dyreværnsorganisationen Anima viser såvel fremgang som behov for forbedring af kyllingevelfærden i den danske detailhandel. Over 40 % af kyllingerne i kølediskene er nu langsommere voksende racer i stedet for de udskældte turbokyllinger. Mens REMA 1000 og nemlig.com fører an i udfasningen, sakker Dagrofa, Lidl og Coop bagud. Salling Group hænger i bremsen og indtager sidstepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

