Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik har hjulpet 753 dyr og borgere på blot 100 dage
4.12.2018 07:02:02 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse

Det var en glædens dag, da Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, for første gang kørte ud på de danske veje. Klinikken er etableret for at udgå misrøgt af kæledyr hos socialt udsatte borgere. Denne gruppe dyreejere har ofte ikke midlerne til at tage deres firbenede familiemedlem til dyrlæge, men det råder Frynseklinikken bod på. For i Frynseklinikken betaler man kun det, man kan. Ligemeget hvad dyret fejler.
- Jeg er utrolig stolt over, at så forholdsvis nyt et tiltag, som Frynseklinikken er, på blot 100 dage har hjulpet hele 753 dyr, siger Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee, der også er uddannet dyrlæge.
Frynseklinikken bemandes af dyrlæge Pia Nielsen og veterinærsygeplejerske Sofie Pless. Den mobile nonprofit dyreklinik kører i hele landet og holder åbent to til tre dage om ugen.
- Jeg har selv været med Frynseklinikken flere gange og der er ingen tvivl om, at socialt udsatte borgere har en stor kærlighed til deres dyr. De har dog ofte ikke den økonomiske formåen til, at dyret bliver jævnligt tilset af en dyrlæge. 753 dyr er mange på blot 100 dage. Den forebyggende effekt der er i at tilbyde denne ydelse er markant og ved at forebygge evt. dyreværnssager, er Frynseklikken med til at hjælpe både dyrene og deres ejere, fortæller en stolt Rikke Christensen-Lee.
Den mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, er opkaldt efter den private donors hund, Frynse, og er en fuldt udstyret dyreklinik med operationsfaciliteter, blodprøveudstyr og scanner. Man betaler, det man kan, for konsultationer og behandlinger.
Frynseklinikkens køreplan kan ses lige HER
For yderligere information kontakt venligst kommunikationschef Signe Sehested Lund
på tlf. 40 30 66 15.
Dyreværnet er Danmarks ældste dyreværnsforening. Foreningen, der er stiftet i 1898, arbejder ud fra prncippet at hver en pote gælder. Med internat i København og i Kolding, tre dyreambulancer og Frynseklinikken hjælper foreningen tusindevis af dyr hvert eneste år.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
600 kæledyr har indtil videre fået nye hjem gennem Dyreværnet6.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hjælper Dyreværnet ca. 10.000 kæledyr gennem vores udryknings- og internataktiviteter. Det er ikke alle dyr, der har brug for omplacering, men det har ca. 600 dyr altså haft i første halvdel af 2026, og vi forventer et lignende antal i anden halvdel.
Dyreværnet er med på Vorbasse Marked for første gang29.6.2026 08:42:15 CEST | Aktuelt
Dyreværnet fik sidste år eget dyreinternat i Kolding, og tidligere i år erhvervede vi endnu et dyreinternat – i Aalborg. Med den øgede tilstedeværelse i Jylland ønsker vi også at blive mere synlige i Vestdanmark generelt, udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd.
12 gravhunde indleveret til Dyreværnet22.6.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
I sidste uge tog vi i mod 12 gravhunde fra en ejer, som selv valgte at overdrage hundene til Dyreværnet.
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


