Dyreværnet bag facaden. Ny sæson på Viaplay og TV 3 Premiere 31. august kl. 21.00
Fra torsdag den 31. august kl. 21.00 kan TV 3’s seere følge med i Dyreværnets arbejde i en ny sæson af ‘Dyreværnet – bag facaden’. Seerne får indblik i Dyreværnets omsorgsfulde arbejde, når de rykker ud til hjerteskærende sager om dyr, der har brug for hjælp, og når de utrætteligt arbejder for at redde dyr i nød.

Vi følger med i medarbejderes daglige arbejde på Dyreværnet, og det bliver et glædeligt gensyn med Nina og Maria og alle de andre dygtige medarbejdere, der kæmper dyrenes sag.
Det er en stærk og hjertegribende reportageserie, der viser den virkelighed, som Dyreværnets medarbejdere møder hver eneste dag gennem deres arbejde.
I programmerne møder vi bl.a. Linse, der ankommer fra Ukraine med fem usikre hunde, der har levet deres liv på internat i det krigshærgede land. Vi er med når Frynseklinikken rykker ud, når Claus konfronterer en person der sælger hunde ulovligt, og når han ankommer til en politisag med en dødfunden person, som har tre dyr, der stadig befinder sig i lejligheden. Vi møder selvfølgelig også Nina der er sammen med Bonnie på dyreværnssager i Jylland, hvor de møder hundeejeren Marco, der har haft et hårdt liv, men hans hunde har været hans redning.
Læs meget mere om Dyreværnet på www.dyreværnet.dk
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og de to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
For yderligere oplysninger, interview eller et besøg på internatet i Rødovre eller en af Frynseklinikkerne kontakt venligst undertegnede.
Vedhæftet foto til fri afbenyttelse. Foto: framegrab.
Nøgleord
Kontakter
Salli MORTENSENPresseansvarligAlphahun
Tlf:31127913Salli@Alphahun.dkBilleder
Links
Om Dyreværnet
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og de to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Dyreværnets Frynseklinik er på Ferie Camp 20253.7.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Igen i år besøger Dyreværnets mobile dyreklinik, Frynseklinikken, Ferie Camp 2025, som er et gratis ferietilbud for værestedsbrugere i Danmark. Frynseklinikken vil være til stede både den 9. og 10. juli og tilbyde dyrlægehjælp til de udsattes dyr, hvis de har behov for det.
Dyreværnet indgår aftale med Københavns Politi30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med start i juni 2025 har Dyreværnet og Københavns Politi indgået en ny fireårig rammeaftale om håndtering, afhentning og husning af dyr fra politisager. Aftalen bygger på et eksisterende, langvarigt samarbejde.
14 krybdyr overdraget til Dyreværnet i trist sag23.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med politiet fik Dyreværnet den 17. juni overdraget i alt 14 krybdyr, herunder slanger, edderkopper og firben.
Kaniner egner sig ikke som kæledyr til børn12.6.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Hos Dyreværnet er der i øjeblikket ekstra fyldt i stalden med kaniner. I maj og juni har Dyreværnet nemlig modtaget i alt 34 kaniner, som ikke fik den nødvendige pleje og omsorg, der hvor de var.
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum