Dyr uddør på Mauritius. Det sætter øens økosystem i fare
13.4.2023 15:56:33 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Frodige planter, store træer og mange forskellige, smukke og farverige eksotiske dyr. Sådan forestiller de fleste sig nok den lille ø Mauritius i Det Indiske Ocean.
Men sådan ser fremtiden måske ikke ud. Som flere andre steder i verden er øen og dens natur i risiko for masseuddøen, og den blomstrende natur og de mange forskelligartede dyr kan om bare et eller to årtier måske være svundet ind til meget få.
I hvert fald hvis uddøen af de mange planter og dyr på øen fortsætter. De indgår i et særligt sensitivt økosystem, hvor dyr hjælper planterne med at sprede deres frø. Men hvis dyrene forsvinder eller bliver erstattet af helt nye arter, bliver frøene ikke spredt på samme måde som hidtil. Og det er et stort problem, fastslår nyt studie fra Københavns Universitet.
“Mange planter, og særligt på tropiske øer som Mauritius, er afhængige af, at dyr hjælper med at sprede deres frø. Hvis dyrene, der kan hjælpe med at sprede frøene, uddør, kommer planterne i problemer, fordi de dyr, mennesker har bragt til øen, ødelægger frøene i stedet. Det øger risikoen for, at planterne, der stadig er på øen, uddør,” siger Julia Heinen. Hun er postdoc på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institute på Københavns Universitet og førsteforfatter på det nye studie.
Hvis planterne dør, vil de frugter, der vokser på dem, også forsvinde fra øen. Og det giver så igen nye problemer for øens eget lille økosystem, fordi de dyrearter, der lever af frugterne, også vil få problemer.
Mennesker kom med nye dyrearter – men det hjælper ikke
Den nok mest kendte mauritiske fugl, der ikke længere findes, er en dodo – eller dronten, som vi kalder den på dansk. Den er sidst set på øen i 1600-tallet. Og den findes ingen andre steder.
Samme skæbne har ramt andre af øens særlige planter og dyr som kæmpeskildpadder. Og selvom der er kommet nye dyr til øen, så vil de ikke have samme egenskaber som for eksempel dronten og kæmpeskildpadderne, fortæller Julia Heinen.
”Efter dronten og andre mauritiske dyr er uddøde, er der kommet andre dyr til øen. De er enten kommet med menneskene, eller de har selv fundet vej til øen. Men de kan ikke erstatte de uddøde dyrs funktion i økosystemet,” siger hun.
Det skyldes, at de ikke helt opfører sig på samme måde, som de dyr, der ikke længere lever på øen.
”Nu er der rotter, grise, aber og nogle andre typer af fugle. Og de spiser faktisk de samme frugter, men de ødelægger dem, og det har ikke en positiv effekt på planterne,” siger hun og tilføjer:
“Hvis vi fjerner én art fra øen, for eksempel dronten, så ødelægger vi forbindelsen til andre. Det er ligesom et korthus. Så vil de planter, der blev spist af dronten og andre dyr på Mauritius også være i risiko for at uddø.”
Rotterne er den helt store skurk
Det hele startede omkring 400 år siden, da menneskene kom sejlende til øen i deres både. Med på skibene havde de nemlig ubudne gæster, forklarer Michael Krabbe Borregaard, der er lektor og seniorforfatter på studiet.
”Rotter er et stort problem, når de ankommer til en ø. De gemmer sig på skibene sammen med menneskene, så da menneskene kom til øen, var rotterne med. Rotterne spiser og ødelægger frø, men de er også glade for fuglenes æg,” forklarer Michael Krabbe Borregaard.
På den måde har rotterne, siden menneskene kom til øen, været med til at ødelægge det lille økosystem. Men der findes stadig dyr og planter, der får økosystemet til at køre rundt. En af dem er en særlig flagermus.
“Mauritius frugtflagermusen et meget unikt og truet dyr, som spiller en afgørende rolle i økosystemet, fordi det er et af de få tilbageværende dyr, der kan sprede planterne ud over øen. Men myndighederne slår aktivt flagermusene ihjel, fordi de larmer og spiser mangoerne i folks baghaver,” supplerer Julia Heinen og fortsætter:
”Folk er meget frustrerede, men myndighederne ignorerer videnskaben. Og Mauritius er det sidste sted på Jorden, flagermusen lever.”
Vi bør beskytte de resterende dyr for at beskytte planterne
Det er altså kun få hundrede år, efter menneskene ankom til øen, at flere planter og dyr, der hørte øen og øens økosystem til, er uddøde. Og nu begynder vi at se konsekvensen ved, at dyrene ikke længere er på øen.
Hvis vi skal redde økosystemet på Mauritius og andre små, farverige og frodige øer, skal vi hjælpe det på vej.
”Vi ved endnu ikke, hvordan vi stopper udryddelser på øer i hele verden, men denne undersøgelse gør det klart, at vi på Mauritius kan forhindre tabet af de indfødte planter, hvis vi stopper med at aflive de mauritiske frugtflagermus og starter bevaringsprojekter med fokus på mauritiske Bulbul og fortsætter med at beskytte Telfairs firben.”
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
