Dybvads udspil er dårligt nyt for hjemløse

Det parallelsamfunds-udspil, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i sidste uge præsenterede, vil underminere indsatsen for at skaffe udsatte københavnere tag over hovedet.

Hvis udspillet bliver gennemført, vil det gøre 13 boligområder i København til såkaldte ”forebyggelsesområder”.

Socialforvaltningens foreløbige beregninger viser, at det vil betyde, at kommunen risikerer at miste ca. 1/5 af de boliger, den i dag kan bruge til såkaldt ”boligsocial anvisning”. Det vil sige anvisning af bolig til københavnere uden en bolig og med sociale problemstillinger.

Socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) er dybt bekymret for de konsekvenser det vil få for kampen for at udrydde hjemløshed i byen, fordi der hvert år vil være mellem 150 og 200 boliger færre at anvise.

”Hvis det her udspil bliver til virkelighed, vil det være en katastrofe for en stor gruppe socialt udsatte mennesker. Det vil fratage os en stor del af de billigste boliger, som vi i forvejen har for få af, og det vil være et kæmpe tilbageslag for vores indsats for at bekæmpe hjemløshed,” siger Mia Nyegaard.

”Derfor bør regeringen som minimum droppe kravet om, at ingen med overførselsindkomster kan anvises i forebyggelsesområderne.”

En underlig kompensation
For at afbøde konsekvenserne for kommunernes boligsociale anvisning har regeringen i sit udspil foreslået, at kommunerne frem til 2030 vil få råderet over 10 % af boligerne i større private udlejningsejendomme, hvis ikke de private indgår frivillige aftaler.

Men Mia Nyegaard undrer sig over den løsning.

”Råderetten over de private lejemål er en underlig kompensation i forhold til de målgrupper, som kommunerne anviser til. Det er desværre ret sandsynligt, at kommunerne vil få tilbudt nogle private lejeboliger, der er for dyre for de borgere, vi anviser boliger til,” siger hun.

Samtidig er hun uforstående over for, at der er indlagt et tvangselement over for de private – som om man nærmest antager, at de private ikke vil indgå aftaler.

Det er nemlig ikke et billede, hun kan genkende i den dialog, hun har haft med private udlejere og i rapporten fra den tænketank, hun nedsatte, efter hun tiltrådte som borgmester. En tænketank, som er kommet med anbefalinger til, hvordan man kan skaffe flere sociale boliger i København.

”Det er generelt mit indtryk, at mange private rigtige gerne vil løfte et socialt ansvar. Især hvis de ved, at den fornødne sociale støtte til den enkelte lejer følger med. Så hvis man i højere grad vil bruge boliger hos private udlejere, handler det i stedet om at gå i dialog med udlejer – privat eller almen – og finde en form for, hvordan man kan indgå i partnerskaber eller kontrakter, som både udlejer og kommunen er forpligtet på, og som den enkelte lejer kender til,” siger hun.

Fakta

De 13 boligområder, som regeringens udspil vil gøre til forebyggelsesområder, er:
Lundevænget/Ryparken

• Blågården
• Lundtoftegade
• Folehaven
• Akacieparken
• Bellahøj
• Gadelandet/Husumgård
• Bispeparken
• Bispevænget
• Degnegården
• Hørgården
• Gullandsgården
• Remisevænget