DUF: Seks skarpe anbefalinger fra unge til ny udviklingspolitisk strategi
6.5.2021 06:00:00 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
De politiske forhandlinger om en ny udviklingspolitisk strategi, der skal erstatte den nuværende ”Verden 2030”, begynder i næste uge. I den forbindelse har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd i dag sendt seks anbefalinger til den nye strategi på vegne af ungdommen til udviklingsministeren Flemming Møller Mortensen og udviklingsordførerne. DUF har formuleret de seks anbefalinger på baggrund af en større ungehøring, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har inviteret DUF til at stå i spidsen for i forbindelse med udviklingen af den nye strategi. DUF har derfor indsamlet både skriftlige og mundtlige forslag fra unge – både i og udenfor DUFs medlemsorganisationer – til, hvordan Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde skal se ud.
DUFs formand Chris Borup Preuss udtaler:
”Unge er en kæmpe ressource både i Danmark og i syd, der skal sættes i spil, hvis vi skal opbygge demokratiske og bæredygtige samfund. Det er derfor helt afgørende, at unge sidder med på råd, når Danmarks udviklingssamarbejde skal designes og implementeres. Med unge ved roret sikrer man, at unge tager ejerskab for fremtiden og driver udviklingen videre”.
Ungehøringen kulminerede i et online event d. 11. marts 2021, hvor unge frivillige fra danske ungdomsorganisationer præsenterede deres ønsker og prioriteter til den nye strategi for udviklingsministeren samt udviklingsordførerne Daniel Toft Jakobsen (S), Torsten Gejl (Å), Katarina Ammitzbøll (KF) og Uffe Elbæk (Frie Grønne). Udviklingsministeren og udviklingsordførerne kvitterede for gode input og engagement fra de unge deltagere.
Ungdommens seks anbefalinger
De unges anbefalinger til den nye udviklingspolitiske strategi lyder som følger:
- Danmark skal være foregangsland for ungeinddragelse og ungeindflydelse.
- Ungeledet udvikling og ligeværdige partnerskaber mellem unge i Danmark og Syd skal være en dansk prioritet.
- Folkeligt engagement bør stå stærkt i den nye strategi.
- Danmark skal støtte unges demokratiske organisering og rettigheder.
- Danmark skal være med til at sikre unges adgang til kvalitetsuddannelse.
- Danmark skal investere i lokale, ungedrevne klimaløsninger.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte L. SøePolitisk konsulent
Tlf:60201418bs@duf.dkChris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkVedhæftede filer
Links
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraplyorganisation, der repræsenterer over 600.000 børn og unge fordelt på 80 demokratiske, samfundsengagerede og landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer.
Spejdere, rollespillere, studenterorganisationer, kirkeligeforeninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Epos Epoke kåret som Årets Ungdomsforening 20263.10.2026 13:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Rollespilsforeningen Epos Epoke fra Valby har gentænkt sine demokratiske strukturer og givet flere medlemmer indflydelse på foreningens beslutninger. Nu kåres de af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd til Årets Ungdomsforening 2026.
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
