DUF fylder 80 år
23.6.2020 13:04:40 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
DUF blev stiftet i 1940 som et modsvar på den ekstremisme og radikalisering, der satte Europa under pres. Målet var at oplyse, engagere og oplære unge til demokrati og politisk deltagelse, hvilket også er grundlaget for DUFs virke den dag i dag. Frem til 1945 var navnet Dansk Ungdomssamvirke, og den første formand var teologen Hal Koch, der stod i spidsen for organisationen frem til 1946. Fællesskabet og samtalen mellem mennesker var ifølge Hal Koch demokratiets grundkerne og dialogen, hvor argumenter flytter holdninger og nedbryder fordomme helt essentiel. Men demokratiet er ikke en selvfølge, og hver generation må tilegne sig de demokratiske værdier på ny. Det var Hal Kochs overbevisning og også den forståelse, som lige siden 1940’erne har været pejlemærke for de forpligtende fællesskaber i DUFs medlemsorganisationer.
I dag er DUF paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer, der favner ca. 5000 lokalforeninger med 600.000 medlemmer og 100.000 frivillige. Og paletten af medlemmer er bred: både spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer, musik- og teaterforeninger, skakspillere, kode-pirater og de politiske ungdomsorganisationer er blandt DUFs medlemmerne.
Se oversigten over DUFs medlemmer her
Demokrati
Siden stiftelsen har DUF været forkæmper for demokratiet og har bl.a. arbejdet for at sænke valgretsalderen til 18 år, for lokale folkemøder, indførelsen af Skolevalg og højere stemmeprocent blandt unge, herunder øge nydanskeres valgdeltagelse. Senest (i 2018) nedsatte DUF en demokratikommission, som skulle pege på udfordringer og komme med anbefalinger til demokratiet.
Foreningsliv
DUF arbejder for et mangfoldigt foreningsliv og for at få alle med i fællesskaberne og dermed give børn og unge et stærkt fællesskab at være en del af og et solidt afsæt for deres fremtid. DUF rådgiver, udvikler værktøjer til hjælp i foreningslivet og afholder hvert år en række kurser, seminarer og netværksmøder. DUF taler foreningernes sag over for politikerne og har bl.a. under COVID-19 arbejdet for at få økonomiske hjælpepakker til foreningslivet og været i dialog med regeringen om retningslinjer for en god genåbning.
Internationalt udsyn
DUF forsøger desuden at påvirke dansk udviklingspolitik, så den anerkender værdien af ung til ung-arbejde, prioriterer børn og unge og inddrager deres budskaber og behov. Det arbejde har bl.a. affødt, at Udenrigsministeriet i 2017 lancerede en ungepakke, som medfører, at DUF fra 2018 har kunnet sende seks ungdomsdelegater til FN og har plads i Udviklingspolitisk Råd. I dag arbejder DUF på, at unge stadig er i fokus, når der skal vedtages en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde.
Derudover er godt en tredjedel af DUFs medlemsorganisationer aktive i partnerskabsprojekter rundt omkring i verden, hvor de arbejder for at skabe stærke demokratiske børne- og ungdomsorganisationer og styrke børn og unges rettigheder, indflydelse og leveforhold. DUF støtter deres arbejde gennem DUFs internationale pulje, der er finansieret af Udenrigsministeriet.
DUF – en demokratisk rugekasse
DUF har været - og er stadig den dag i dag - rugekasse for mange unge mennesker, der gennem tiden har sat sit præg på DUF – og senere på hele det danske samfund, heriblandt Anders Fogh Rasmussen, Anders Ladekarl, Natasha Al-Hariri, Josephine Kühn, Lars Løkke og Niels Krause-Kjær. I dag består formandskabet af Chris Preuss fra Venstres Ungdom (formand) og Christine Ravn Lund fra Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF (næstforkvinde).
Økonomisk støtte til foreningslivet
I 1976 blev Tipsloven indført, og en del af tipsmidlerne blev målrettet til de idébestemte børne- og ungdomsorganisationer. Det betød en fire-femdobling af tilskuddet for de fleste DUF-organisationer. For andre blev det en debut for modtagelsen af statstilskud. I dag uddeler DUF 130 mio. årligt til børne- og ungdomsforeninger. Udover et årligt driftstilskud til foreningerne støtter DUF også projekter og materialer i foreningslivet gennem sine tre mindre puljer: Initiativstøtten, Lokalforeningspuljen og Forundringspuljen.
Nøgleord
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkCeline Lilienhoff JagdKommunikationskonsulent
Tlf:60 20 14 12clj@duf.dkLinks
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF åbner for indstillinger til Årets Ungdomskommune 20274.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd åbner nu for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2027. Med prisen hylder DUF de kommuner, der gør en særlig indsats for ungeinddragelse og et stærkt ungdomsliv i kommunen. Vinderen offentliggøres i starten af 2027.
Epos Epoke kåret som Årets Ungdomsforening 20263.10.2026 13:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Rollespilsforeningen Epos Epoke fra Valby har gentænkt sine demokratiske strukturer og givet flere medlemmer indflydelse på foreningens beslutninger. Nu kåres de af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd til Årets Ungdomsforening 2026.
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

