DUF – DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD ÅBNER FOR INDSTILLINGER TIL ÅRETS UNGDOMSKOMMUNE 2021
2.10.2020 12:17:46 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Sidste år vandt Vordingborg Kommune for blandt andet at være med til at vise, at ungeliv ikke behøver at være et storbyfænomen, selvom landkommunerne ofte skal kæmpe hårdere for at skabe gode forudsætninger for unge.
Nu er der igen mulighed for at indstille en kommune til at blive vinder af Ungdomskommuneprisen 2021. Både kommunen selv, enkeltpersoner og foreninger kan indstille en kommune. En kommune kan indstilles, hvis den eksempelvis giver ekstra gode rammer for ungdomsforeninger, har etableret et ungdomsråd eller noget helt tredje – alle tiltag tæller.
”Ungdomskommuneprisen er med til at sætte fokus på de kommuner, som gør noget ekstra og lægger en særlig vægt på at inkludere unge i demokratiske processer og skabe et godt ungdomsliv i kommunen. Det er altafgørende, at ungdommen får mulighed for at påvirke, hvordan deres kommune skal udvikle sig, hvis de skal være en del af fremtiden”, siger Chris Holst Preuss, formand for DUF.
”Vi håber samtidig, at prisen er med til at inspirere kommuner til at prioritere ungeinddragelse, samarbejde med det lokale foreningsliv og skabe rammer for det gode ungdomsliv” uddyber han.
Vinderkommunen modtager 10.000 kroner, som skal bidrage til ungeindsatsen og styrke ungeområdet i kommunen.
Læs mere om indstillingsprocessen, kriterier og deadlines på duf.dk. Fristen for indstilling er fredag 30. oktober kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkBirgitte L. SøePolitisk konsulent
Tlf:60201418bs@duf.dkBilleder
Links
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Prisen som Årets Ungdomskommune har til formål at belønne kommuner, der gør en ekstraordinær indsats for at forbedre unges udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge. Mange kommuner gør allerede et flot stykke arbejde, men DUF håber med prisen at motivere endnu flere kommuner til at tage fat.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

