Emirates

Dubai byder på sol, strand og store oplevelser for hele familien

Del
PRESSEMEDDELELSE: Med Emirates flyver du direkte fra København til Dubai og en solsikker sommerferie for hele familien fyldt med fantastiske oplevelser.
Dubai i den blå time
Dubai i den blå time

Dubai har hundredvis - hvis ikke i tusindvis - af oplevelser og aktiviteter for hele familien, og hvad enten du besøger byen for første gang eller er 'stamgæst', så kan det være nyttigt med et opdateret overblik. Da Dubai er i konstant forandring, har vi samlet en kurateret og ikke mindst opdateret liste over byens absolutte 'must see' oplevelser.

I Dubai for første gang
Dubais internationale lufthavn ligger lige så tæt på alle byens oplevelser, som du kender det fra Københavns lufthavn, så du kan bogstaveligt talt hoppe fra Københavns metro til Dubais ditto – med Emirates' lækre Boeing 777 som en behagelig mellemstation. I Dubai træder du ud af metroen midt iblandt byens hoteller og mange faciliteter. Mulighederne er næsten uendelige, så her følger et par gode råd til din tjekliste:

  • At the Top – Burj Khalifa – et must see for alle besøgende i Dubai. Verdens højeste bygning knejser over Dubais futuristiske skyline lige ved siden af Dubai Mall. Her har det 828 meter høje tårn tiltrukket besøgende fra hele verden siden åbningen i 2010. Fra 125. etage, som befinder sig i 456 meters højde, vil den fantastiske 360-graders udsigt over Dubai helt sikkert imponere – her er frit udsyn over det, der set fra oven ligner en miniatureby af imponerende arkitekturprojekter.
  • The Dubai Mall – i hjertet af det luxuriøse Downtown Dubai-område ligger det enorme shoppingcenter, som er verdens mest besøgte shopping- og underholdningsdestination med mere end 100 millioner besøgende årligt. Her er mere end 1.300 forretninger – blandt andre de to verdenskendte stormagasiner: Galeries Lafayette og Bloomingdale's – og bliver du sulten undervejs, så er der over 200 internationalt kendte restaurantkæder at vælge imellem. Fik vi nævnt, at centeret desuden har verdens største saltvandsakvarium på 10 millioner liter med 33 tusinde dyr?
  • Expo City Dubai – en kæmpe oplevelsespark, der bygger videre på Expo 2020 Dubai. Den tidligere verdensudstilling er gjort til et permanent udstillingsområde med fokus på læring og teknologi på en måde, så hele familien kan have en stor oplevelse. Områdets imponerende bygninger inkluderer Al Wasl Plaza, den falkeformede UAE-pavillon og bæredygtighedspavillonen Terra. Området ligger i udkanten af Dubai-by, men metroen kører naturligvis direkte til indgangen.


Underholdning
Der sker noget i Dubai døgnet rundt – også når solen er gået ned, og mørket falder på:

  • Dubai Opera – Dubais operahus spejler sig i den omkringliggende sø tæt ved Burj Khalifa. Bygningen, der er tegnet af den danske arkitekt Janus Rostock, er stærkt inspireret af områdets traditionelle dhow-båd. Her finder du mange slags forestillinger bl.a. opera, ballet, musical og koncerter. 
  • Dubai-fontænen – Dubai-fontænen ved Burj Khalifa er en blanding af lysshow, springvand og musik og det største springvandsshow i verden. Vandkaskaderne skydes op til 275 meter op i luften med et brag, koreograferet til musik og lyseffekter. Showet er virkelig imponerende og det kan varmt anbefales at supplere med et måltid på en af de mange restauranter, der ligger rundt om søen. 
  • La Perle Theatre Show – La Perle kombinerer ekvilibristisk koreografi med vilde stunts og forrygende scenografi. Showet er en hyldest til UAE's perledykker-tradition fortalt gennem et storslået stykke 'totalteater' i det specialbyggede teaterrum. Her er der plads og teknik til, at både brusende vandfald og blid regn oversvømmer scenen og derefter drænes væk på få sekunder.

 
Action
For dem, der holder af spænding, har Dubai masser af actionfyldte aktiviteter, skabt til at sætte gang i adrenalinen:

  • Aquaventure Waterpark – Dubai har adskillige vandparker med aktiviteter for alle aldersklasser. Den største, Aquaventure Waterpark, er hjemsted for forlystelser og attraktioner med garanti for hvin og grin. Der er over en kilometer privat badestrand flankeret af fantastiske vandrutsjebaner og legepladser. Ønsker du endnu mere adrenalin i kroppen, så kan en hajsafari omgivet af utallige, ægte, levende hajer måske friste?
  • IMG World of Adventures – Dubais største indendørs forlystelsespark kan være et køligt tilflugtssted midt på dagen, hvor solen står højt på himlen. Her bliver Marvel- og Cartoon Network-universerne levende i avancerede forlystelser. Den indendørs forlystelsespark dækker et område på mere end 28 fodboldbaner.
  • Ski Dubai – oplev ægte sne midt om sommeren i Ski Dubai. Der er masser af aktiviteter på kælk og ski i den 4.500 kvadratmeter store snepark, hvor smukke indendørs isgrotter sætter scenen for masser af spændende sneaktiviteter, såsom Giant Ball Run og Ramp Jumps. Ski Dubai ligger i storcenteret Dubai Mall.

 
Kultur
Besøger du Dubai for at lære mere om landets kultur og historie, har byen flere kunstgallerier og museer:

  • Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding – besøg et smukt restaureret såkaldt vindtårnshus i Al Fahidi, den historiske bydel, og spis et måltid, typisk emiratisk mad, samtidig med at du lærer mere om den lokale kultur og levemåde. 
  • Museum of the Future – et virkelig overraskende og anderledes museum. En attraktion, alle taler om i Dubai lige nu. Museet inviterer besøgende i alle aldre til at se, røre og forme vores fælles globale fremtid. Det hele foregår inde i en utrolig bygning, der er blevet kaldt en af de smukkeste i verden. Her kan du udforske fremtiden 50 år fra nu i interaktive udstillinger, der vitterligt er banebrydende.
  • Alserkal Avenue – Dubais kulturelle centrum er fyldt med gallerier og udstillinger af samtidskunst. Alserkal Avenue er en vigtig destination for enhver kulturturist, der vil dykke ned i Dubais subkulturer.


Wellness & afslapning
For dem, der kommer til Dubai for at få et afbræk i hverdagens travlhed og få lidt tiltrængt hvile og afslapning, byder byen på en bred vifte af steder som restauranter, spabade og resorts, der er dedikeret til at revitalisere krop og sind - mange af dem i yderst luksuriøse omgivelser:

  • Timeless Spa - få skuldrene og pulsen ned hos Al Maha Desert Resort & Spa eller en af de mange andre afslapningsmuligheder, som anlægget tilbyder, herunder jacuzzi, dampbade, den næsten obligatoriske infinity-pool og det veludstyrede fitnesscenter.
  • Ossiano – spis á la carte eller prøv tasting-menuen, der tager dig godt omkring retterne hos Ossiano. Bretagne-fødte Bergers køkken nævnes ofte som det bedste i Dubai. 
  • Dubai Marina Cruise – Oplev den unikke udsigt over Dubais skyline fra Dubai Marina på et mini-krydstogt ombord på regionens traditionelle dhow-sejlskib. Turen ledsages af både musik, godt selskab og spisning ombord fyldt med lækre smagsoplevelser.

 
Hoteller
Dubai er berømte for sit exceptionelle udvalg af resorts og lækre femstjernede hoteller. Der er utroligt mange spændende steder at bo og slappe af i byen. Det gælder uanset, om du kommer for at spille golf eller for at vågne op til udsigten fra verdens højeste 5-stjernede hotel:

  • Park Hyatt Dubai – lægger matrikel til to strandlaguner, Dubai Creek Golf & Yacht Club samt en række restauranter. Børn under 13 år bor og spiser gratis ved ophold fra d. 1. maj til d. 31. august 2023.
  • Atlantis The Palm – der er så meget at nyde på det verdensberømte resort, for eksempel de 105 rutsjebaner og forlystelser i Aquaventure Waterpark eller det udsøgte japanske køkken på Nobu. Børn under 14 år bor gratis mellem d. 4. juni og d. 30. september 2023.
  • JW Marriott – udsigten over Dubai downtown tager pusten fra de fleste gæster på verdens højeste 5-stjernede hotel. Derudover ligger JW Marriott kun få minutter fra Dubai Mall, Burj Khalifa og Dubai Opera, hvilket gør det super nemt at komme rundt til nogle af Dubais topdestinationer.
  • JA The Resort – vælg mellem 235 luksuriøse suiter, mens du nyder en fascinerende udsigt over byen og verdens største pariserhjul, Ain Dubai. Resortet tilbyder en lang række afslappende aktiviteter såsom kurbade, lounger og lækre restauranter omgivet af palmer og perfekt sommervejr.


Find yderligere information, tips og tilbud fra Dubai Tourism her.

Emirates betjener mere end 140 destinationer på seks kontinenter og flyver alle ugens dage fra København til Dubai.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dubai i den blå time
Dubai i den blå time
Download
Aquaventure Waterpark
Aquaventure Waterpark
Download
Dubai
Dubai
Download
Dubai
Dubai
Download
Fontænerne i søen ved The Dubai Mall og Burj Khalifa
Fontænerne i søen ved The Dubai Mall og Burj Khalifa
Download

Information om Emirates

Emirates
Emirates



Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye