Du panter, vi planter: Coop vil konvertere pantkroner til mere end 40 hektar skov om året.
15.3.2021 08:33:28 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Fra nu og hen over foråret vil kunderne i de ca. 700 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen kunne begynde at donere deres pant til Coop Folkeskove, som skal skabe skov og natur over hele Danmark de kommende år.
Senere kommer Fakta også til med yderligere over 300 butikker.
”Vi spurgte sidste år vores medlemmer, hvad vi skulle gøre mere af i forbindelse med udviklingen af en ny CSR-strategi. Svaret var meget klart: De vil have os til at gøre mere for naturen. Det er det, vi helt konkret går i gang med nu,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander, Coop.
Seneste tal fra Coop Analyse bekræfter danskernes ønske om mere skov og natur i Danmark. Her svarede hele 60 %, at de ønskede at bruge mere tid i naturen og 2/3 af danskerne mente, at mulighed for at donere pant til skov var godt eller meget godt.
Med Folkeskovene vil Coop bidrage til mere biodiversitet, skabe rekreative områder for familierne, sikre drikkevandsbeskyttelse og realisere sit mål om at være klimapositiv i 2030.
Coop håber pantindsamlingen kan udvikle sig til at sikre mere end 40 hektar ny skov og natur i Danmark om året. Det samlede mål for Coop Folkeskove er over de kommende 10 år at skabe Folkeskove over hele Danmark med et samlet areal på 1.000 hektar, svarende til Dyrehaven nord for København.
Det første område er allerede købt sammen med Hededanmark. Det ligger i Idomlund uden for Holstebro i Nordvestjylland og forventes indviet senere i år.
”Heldigvis er der nu langt mere opmærksomhed på ansvarlighed i dagligvarehandelen omkring dyrevelfærd, plastik, madspild, klima mv. Og det er vigtigt at pointere at denne indsats ikke står alene, men skal bidrage til det sidste stykke mod målet i 2030 om klimapositivitet. Med vores Klimaplan og Coop Folkeskove mener vi, at vi bringer ansvarlighedsarbejdet til et nyt niveau, hvor vi kan skabe reelle, mærkbare forbedringer for naturen for både nuværende og kommende generationer,” siger Lasse Bolander.
Coop fortsætter sit samarbejde med de to organisationer, der senest har nydt godt af pantdonationerne, Dansk Røde Kors og Hjerteforeningen, på andre områder.
Kontakter
CSR-direktør Signe D. Frese, Coop, 3091 9246
Klimachef Peter Kjærgaard Svendsen, 5159 3298
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
