Du kan ikke snyde døden
16.6.2021 11:00:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
I år 1900 var den forventede levealder for en nyfødt dansker 50 år. I dag er den 81,6 år, og det går kun i én retning: fremad.
Er det mon fordi, vores kroppe ældes langsommere end før, og vi lever længere? Det er en nærliggende teori, og den passer godt med billedet af gamle dages hårdtarbejdende og dårligt ernærede arbejdere, der allerede som 50-årig kunne være så nedslidte, at de måtte trække sig tilbage til en krog ved komfuret, mens yngre kræfter tog over.
Men sådan hænger det ikke sammen, viser et nyt videnskabeligt studie.
Vi ældes ikke langsommere
Når den gennemsnitlige levealder stiger, skyldes det ikke, at vi ældes langsommere. Årsagen er, at flere og flere børn og unge overlever, og det får statistikkerne over gennemsnitlig levealder til at stige, siger en af hovedforfatterne, Fernando Colchero, der er lektor på Institut på Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.
Levealderens stiger altså ikke, fordi vi har ”snydt” biologien til at lade os ældes langsommere og leve længere.
Nok er 50’erne snart de nye 30’ere, og 90-årige løber maratonløb, men biologien har udlagt klare linjer for vores aldringsproces, og den kan hverken mennesket eller andre arter ændre på.
Samme mønster hos menneskeaber
Forskerholdet når frem til denne konklusion efter at have studeret fødsels- og dødeligheds-data fra både mennesker og primater.
Data fra ikke mindre end ni populationer af mennesker og 30 populationer af primater har vist, at mønstret er det samme blandt menneskets nærmeste slægtninge: Hvis populationens gennemsnitlige levealder falder, hænger det sammen med flere døde unger og unge – og omvendt.
- Vores studie bekræfter teorien om, at der blandt mennesker og primater findes en biologisk defineret proces for aldring. Den kan vi ikke sinke ved at ændre på miljøet, siger Fernando Colchero.
Forskerholdet har i tidligere studier vist, at mønstret er det samme i en række forskellige menneske-samfund; i europæiske lande før den industrielle tidsalder, i jæger-samler samfund og i moderne, industrialiserede samfund.
-----
Fernando Colchero er ekspert i at udvikle statistiske og matematiske metoder til at forstå ændringer i populationer af dyr og mennesker. Han er lektor på Institut for Matematik og Datalogi.
http://www.colchero.com/
Om studiet:
Den videnskabelige artikel The Long Lives of Primates and the ‘Invariant Rate of Ageing’ Hypothesis er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Forskere fra 14 lande star bag, heriblandt Fernando Colchero, José Manuel Aburto, Dalia A. Conde, Johanna Staerk og James W. Vaupel fra Institut for Matematik og Datalogi, Center on Population Dynamics og Institut for Biologi på SDU.
Arbejdet er støttet af National Institute of Aging, USA, Max Planck Institute of Demographic Research og Duke University Population Research Institute.
Kontakter
birgitte svennevigkommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkInformation om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skjult netværk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden24.3.2026 11:21:06 CET | Pressemeddelelse
Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan være med til at forklare nye måder, hvorpå drivhusgasser dannes under havbunden.
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
