Du kan brevstemme nu og helt frem til den 12. november
4.11.2021 16:49:09 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Hvis du har stemmeret ved kommunal- og regionsvalget den 16. november, og hvis du af den ene eller anden grund er forhindret i at stemme på selve valgdagen, så er der på alle kommunens biblioteker og i alle afdelinger af Borgerservice åbent for at brevstemme nu og helt frem til og med den 12. november.
Hvis man ønsker at brevstemme skal man blot møde op inden for enten Borgerservice eller bibliotekets åbningstid og medbringe sundhedskort eller pas. Så vil man få udleveret en stemmeseddel og kan i en stemmeboks afgive sin stemme - stort set som på valgdagen. Du behøver ikke at have modtaget dit valgkort for at kunne brevstemme.
"Et sundt demokrati kræver, at vi deltager i det. Det gør vi blandt andet ved at afgive vores stemme, når der er valg. Det er bare ikke alle, der har mulighed for at stemme på selve valgdagen, men der er altså rig mulighed for at stemme alligevel,” siger Charlotte Møller, leder af Borgerservice i Guldborgsund Kommune.
Hun opfordrer alle, der er forhindret i at stemme på selve valgdagen, til at brevstemme. Samtidig peger Charlotte Møller på, at man ikke behøver at stemme i sin egen kommune. Man kan stemme overalt i Danmark, og så vil stemmen blive sendt til ens hjemkommune. Det betyder, at hvis man bor i Guldborgsund, men lige nu opholder sig et andet sted i Danmark, kan man stemme dér, hvor man er, og så sendes stemmen til Guldborgsund. Borgere fra andre kommuner kan på samme måde afgive deres stemme i Guldborgsund, og så vil den blive sendt til deres hjemkommune.
"Et valg er altid en fejring af demokratiet, og det er vigtigt, at vi står klar, så alle borgere, der har stemmeret, har mulighed for at deltage. Det er også derfor, at vi ved dette valg har inddraget alle vores biblioteker som brevstemmesteder. Det giver endnu flere muligheder for at stemme,” siger Charlotte Møller.
Man kan læse mere om valget, hvordan man brevstemmer, se kandidatlister og afstemningssteder og meget andet på www.guldborgsund.dk/kv21
HER KAN DU BREVSTEMME:
BORGERSERVICE:
Borgerservice Nykøbing F, Kongensgade 43:
- Mandag-tirsdag kl. 10-15
- Torsdag kl. 10-18
- Fredag kl. 10-13
- Der holdes ekstraordinært åbent i Borgerservice i Nykøbing for at brevstemme lørdag den 6. november kl. 10-14 samt fredag den 12. november kl. 9-17
Nysted, Adelgade 61, 4800 Nysted:
- Mandag kl. 10-14
Stubbekøbing, Dosseringen 3, 4850 Stubbekøbing:
- Tirsdag kl. 10-14
Sakskøbing, Rådhusgade 6, 4990 Sakskøbing:
- Torsdag kl. 10-14
Væggerløse, Skolebakken 14, 4873 Væggerløse:
- Torsdag kl. 15-17
BIBLIOTEKERNE:
Hovedbiblioteket Nykøbing F, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F:
- Mandag – torsdag kl. 10-18
- Fredag kl. 10-17
- Lørdag kl. 10-14
Øvrige biblioteker:
Nysted Bibliotek, Adelgade 11, 4800 Nysted
Stubbekøbing Bibliotek, Dosseringen 3, 4850 Stubbekøbing
Sakskøbing Bibliotek, Rådhusgade 6, 4990 Sakskøbing
Væggerløse Bibliotek, Skolebakken 14, 4873 Væggerløse
Nørre Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nørre Alslev
- Mandag kl. 12-16
- Tirsdag – onsdag kl. 10-14
- Torsdag kl. 14-18
- Fredag kl. 10-14
For yderligere information:
Charlotte Møller, leder af Bibliotek & Borgerservice, 25180370

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kulturpasset 2026 åbner dørene til gratis oplevelser i hele Guldborgsund1.5.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Sakskøbing bliver centrum for mad, fællesskab og sundhed i Guldborgsund22.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for et markant løft de kommende år med en række spændende byudviklingsprojekter. Et nyt samarbejde med Meyers Madhus skal undersøge, hvordan byen kan blive omdrejningspunkt for en langsigtet indsats, hvor sund mad, fællesskab og levende byliv går hånd i hånd. Ambitionen er klar: Sakskøbing skal være centrum for maddannelse og måltidskundskab – til gavn for borgere i hele Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
