DTU udgiver sin første bæredygtighedsrapport
17.11.2022 08:00:00 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse

DTU har længe arbejdet med bæredygtighed – både i forskningen og i den daglige drift, men i år udgiver DTU for første gang en rapport, der dokumenterer klimaregnskab, forbrug af ressourcer og genanvendelse samt graden af socialt bæredygtige omgivelser og adfærd.
Bæredygtighedsrapport 2022 er baseret på ESG-data (Environmental, Social, Governance), dvs. data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, som samlet set giver en status på DTU´s bæredygtighedsforhold og derudover angiver retningen for DTU’s ambitioner. Rapporten beskriver mange af de tiltag, DTU har taget og fortsat vil tage for at skabe et bæredygtigt universitet.
”Verden forandrer sig – og det gør vores opfattelse af bæredygtighed også. På DTU ønsker vi hele tiden at udvikle os i en mere bæredygtig retning. Bæredygtighed er en integreret del af, hvordan DTU uddanner ingeniører såvel som i vores forskning og udvikling af nye teknologier. Den bæredygtige dimension er helt afgørende,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Godt i gang men vi skal længere
Rapporten er baseret på gennemgang af relevante data, politikker og indsatsområder med fokus på driftsdata på det grønne område, arbejdsmiljø-data samt tiltag inden for god forretningsførelse og integritet. Rapporten er et øjebliksbillede af situationen i 2021, men sætter også retningen for de kommende år.
Forskning og udvikling af teknologi i verdensklasse er ressourcekrævende, idet universitetet er afhængigt af laboratorier og forskningsinfrastruktur, som forbruger energi og råstoffer. Men det betyder ikke, at universitetet ikke har ambitioner om at reducere ressourceforbruget samt skabe socialt bæredygtige omgivelser og adfærd.
“På DTU mener vi, at åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt. Det gælder ikke mindst i arbejdet med bæredygtighed. Både studerende og medarbejdere er opmærksomme på egne vaner og ønsker at agere bæredygtigt. Derfor forsøger vi også at skabe fysiske rammer, som giver alle på campus mulighed for at minimere deres eget ressourcetræk. Det er et arbejde, vi har i gang, men som vi kan komme meget længere med,” siger Anders Bjarklev.
Du kan læse hele DTU’s bæredygtighedsrapport 2022
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektor
Tlf:45 25 10 00dtu-rektor@adm.dtu.dkBilleder
Information om DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Hackerangreb mod DTU: Underretning om brud på persondatasikkerheden2.10.2026 09:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Hackere har angrebet og fået adgang til DTU’s system til identitets- og rettighedsstyring og har hentet en større mængde data. Oplysninger om op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere kan være berørt.
Bjarke Bak Christensen valgt som ny universitetsdirektør på DTU30.9.2026 14:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Bjarke Bak Christensen tiltræder som ny universitetsdirektør på DTU. Han er uddannet civilingeniør fra DTU, professor og kommer fra en stilling som institutdirektør gennem ti år på DTU Bioengineering.
Testcenter Østerild understøtter lokal økonomi og beskæftigelse29.9.2026 13:09:50 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DTU viser, at Testcenter Østerild genererer betydelig økonomisk aktivitet og beskæftigelse svarende til godt 66 fuldtidsjob i de omkringliggende kommuner.
Biokul har grønt potentiale, men kræver kontrol og streng regulering28.8.2026 13:31:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU peger på, at biokul kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men også at anvendelse i landbruget kræver klare standarder, løbende kontrol og risikovurdering.
Tidevand kan kortlægges langt mere lokalt med ny metode baseret på satellitfotos26.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie med bidrag fra DTU Space kan bane vej for mere lokale tidevandsmodeller og bedre prognoser. Metoden kan gøre os klogere på afsides egne i f.eks. Grønland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

