DTL: PostNord underskud skal ses med støttebriller på
-Når man er oppe og jonglere i svimlende summer, både hvad angår tidligere års underskud, og hvad angår offentlige kapitalindsprøjtninger på hundredevis af millioner kroner, så kommer tilbøjeligheden til at opfatte et underskud på et tocifret millionbeløb som en landvinding. Men i vores optik der er ingen vindere i dette her spil, hvor danske skatteborgere jævnligt har måttet punge ud til statslige aktiviteter, der oven i købet udsætter private vognmænd for unfair konkurrence, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
Ifølge PostNord selv er resultatet blevet forbedret på grund af vækst inden for e-handel, øget produktivitet inden for rammerne af den nye produktionsmodel, lavere omkostninger til administrative medarbejdere og forbedringer inden for tungere gods og tredjepartslogistik. I regnskabet er det dog særdeles småt med oplysninger om, hvordan aktiviteterne inden for forretningsområdet e-Commerce & Logistics har bidraget til forbedringerne. Her tilbydes nemlig logistiktjenester til, fra og inden for Norden med fokus på pakker, styk- og pallegods, tungere logistik og tredjepartslogistik. Men det er netop dette område, der er i direkte konkurrence med de private danske vognmænd.
Opgave for ny regering
-Isoleret set kan man selvfølgelig glæde sig over et reduceret underskud i PostNords halvårsregnskab, for det giver skatteyderne en mindre belastning, næste gang politikerne skal sende en check for at redde selskabet. Men intet tyder på, at PostNord ikke fortsat agerer konkurrenceforvridende på stykgodsmarkedet. Og dét må og skal afklares af en ny regering, fastslår Erik Østergaard.
-Jeg mener, det er en temmelig vigtig opgave for den nye regering, hvor flere ministre har haft en høj cigarføring på social dumping i valgkampen. PostNord må grundigt tjekkes for alt, hvad der kan medføre konkurrenceforvridning. Vi kan ikke have et offentligt selskab med årligt tilbagevendende millionunderskud og deraf følgende saltvandsindsprøjtninger af skattekroner, som samtidig undergraver det private erhvervsliv, siger Erik Østergaard, og slutter:
-Jeg vil godt minde om, at EU-Kommissionen har påbegyndt en granskning af blandt andet en kapitalindsprøjtning 189 mio. DKK fra Danmark til PostNord og 2,34 mia. DKK fra PostNord til Post Danmark. Det gør man, fordi der kan være tvivl om, hvorvidt statsstøttereglerne er overholdt, og det må vi afvente. Men hvordan man end vender og drejer det, bidrager tilføjelsen af disse midler ind i Postens slukne kasser til at sætte danske vognmænd uden før døren i konkurrencen om især styk- og pallegods, partigods og tredjepartslogistik. At betegne et halvt hundrede millioner kroners underskud som en positiv ting ligner derfor et optisk bedrag.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25
Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00
Links
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Vognmændene skal have ny formand12.2.2025 14:02:04 CET | Pressemeddelelse
Formand for DTL – Danske Vognmænd og næstformand i DTL’s arbejdsgiverforening, Martin Danielsen, forlader til maj på organisationernes generalforsamling sine poster og genopstiller heller ikke til bestyrelserne. Dermed skal DTL’s kommende bestyrelse finde en ny formand, der kan bringe DTL videre efter 11 succesfyldte år med den fynske vognmand ved roret.
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum