Druk sender hvert år 30.000 unge på skadestuen
21.6.2023 06:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge mellem 15-24 år har været på skadestuen på grund af druk inden for det seneste år, viser ny undersøgelse. En 18-års aldersgrænse kan være med til at ændre det, mener Kræftens Bekæmpelse.

Danske unge drikker for meget og starter for tidligt med at drikke alkohol, og det kan have alvorlige konsekvenser. Det mener Kræftens Bekæmpelse, og det underbygger nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
Her angiver 4 pct. af unge mellem 15-24 år, at de har været på skadestuen på grund af alkohol inden for det seneste år. Det svarer ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger til ca. 30.000 årlige skadestuebesøg. Det er kun toppen af isbjerget, for 21 pct. af de 15-24-årige i undersøgelsen angiver, at de inden for det seneste år er kommet til skade på grund af alkohol.
- Vi vidste i forvejen, at alt for mange unge får black outs og kommer til skade i forbindelse med indtagelse af alkohol, men jeg er chokeret over, hvor mange der årligt må på skadestuen på grund af alkohol, lyder reaktionen fra forebyggelseschef hos Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak.
Behov for politisk handling
Foruden de negative konsekvenser nu og her, øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme på længere sigt, herunder mindst syv kræftformer. Netop sammenhængen med kræft giver Kræftens Bekæmpelse en særlig grund til at arbejde for en sundere alkoholkultur.
Mette Lolk Hanak peger på, at der først og fremmest er brug for en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol, da det er et effektivt tiltag til at nedsætte alkoholforbruget.
-Det er oplagt, at det bliver en del af de kommende politiske forebyggelsesdrøftelser. Det skylder vi vores børn og unge, som i bedste fald får ødelagt en sjov aften, fordi de kommer til skade og i værste fald mister førlighed eller livet i fuldskab, siger hun.
Cheflæge: Ikke overraskende
Tallene bekymrer også cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen, der arbejder på børne- og ungeafdelingen på Herlev Hospital. Men ifølge hende er de ikke overraskende.
- Det er desværre den virkelighed, vi møder på afdelingen. Når man er beruset, påvirker det koordination og balance, man bliver mere risikovillig og mister evnen til at træffe rationelle beslutninger. Derfor kan det have voldsomme konsekvenser, når unge drikker sig fulde, og det ser vi flere gange om ugen – både i akutmodtagelsen og på børne- og ungeafdelingen, siger Marianne Sjølin Frederiksen.
I de mest tragiske tilfælde ender det med dødsfald. Hver måned dør et ungt menneske på grund af alkohol. Det viser en tidligere undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der gennemgik dødsattester fra 15-25-årige fra en 10-årig periode.
____________________________________________________________________________________________
Om tallene:
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har lavet særanalyser til Kræftens Bekæmpelse, baseret på datamaterialet til Paragraf Alkohol. Her fremgår det, at 4 pct. af 15-24-årige inden for det seneste år har været på skadestuen på grund af alkohol. Via oplysninger fra Danmarks Statistik om antal unge i aldersgruppen 15-24 år, har Kræftens Bekæmpelse beregnet, at det svarer til cirka 30.000 skadestuekontakter pga. alkohol årligt blandt de 15-24-årige.
Tallet for alkoholrelaterede dødsfald stammer fra rapporten ”Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019” fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Kontakter
Mere information:
Christine Behrens, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, behrens@cancer.dk, tlf: 2684 4446
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
På søndag banker fællesskabet på døren: Tusinder samler ind til mennesker berørt af kræft13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april går tusinder af frivillige indsamlere fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling. - Det gør en forskel, når vi står sammen, siger foreningens formand, Helen Bernt Andersen.
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum