Drop dækningsafgiften og støt det lokale erhvervsliv

Frisører, tøjbutikker, iværksættere og andre dele af erhvervslivet mangler i disse uger likviditet. Der er lanceret store hjælpepakker fra statens side, men mange kommuner ligger samtidig inde med en knap, der vil kunne gøre en markant forskel for de mange erhvervsdrivende, hvis den trykkes på: dækningsafgiften, som netop betales af de erhvervsdrivende.

Store kommuner som Frederiksberg og København har udmeldt eller planlagt at udskyde betalingen, hvilket er positivt. I alt er der 1,1 mia. kr. at gøre godt med for de blødende forretninger, viser en analyse fra EjendomDanmark. Men det er først, hvis de store kommuner går skridtet videre og lader erhvervslivet helt slippe for dækningsafgift i andet halvår af 2020, at pengene reelt kan bruges.

Likviditet direkte til det lokale erhvervsliv

”Det er oplagt at fjerne dækningsafgiften helt for andet halvår, hvis man lokalt vil hjælpe butikslivet og virksomhederne med at holde forretningen kørende. Fordi det er de lokale forretninger, som betaler de 1,1 mia. kr., er det direkte likviditet til lokale virksomheder,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

”Hvis kommunerne blot udskyder betalingen til næste år, skubber erhvervslivet en regning foran sig, som skal falde på et tidspunkt – og måske endda samtidig med næste opkrævning. Penge de næppe har tjent. Der er stadig tale om et engangsbeløb, så kommunernes økonomi vil ikke blive skadet på længere sigt. For os at se er det en helt åbenlys vej for kommunerne til at styrke virksomhederne,” udtaler Jannick Nytoft.

I SMVdanmark, der er hovederhvervsorganisation for landets små og mellemstore virksomheder (SMV’er), er vicedirektør Jakob Brandt fuldstændig enig:

”SMV’erne har brug for al den hjælp til deres likviditet, som de kan få. Derfor er vi helt med på, at kommunerne dropper opkrævningen af dækningsafgiften for på den måde at understøtte deres eget lokale erhvervsliv,” siger Jakob Brandt.  

”Skjult skat” er et storbyfænomen

Det er den enkelte kommune, der selv afgør, om den vil opkræve afgiften, der ofte betegnes som en ”skjult skat”. Og det er typisk de store bykommuner, der har valgt at gøre det.

Københavns Kommune er den kommune, der opkræver suverænt mest i dækningsafgift – faktisk hele 43 procent af det samlede nationale provenu. Ligesom kommunen sammen med de andre i Region Hovedstaden samlet opkræver 4/5 af det samlede beløb:

”Det er et storbyfænomen, og mange kommuner ude i landet har løbende sænket eller helt fjernet afgiften, så de er mere attraktive som beliggenhed for erhvervslivet. De kommuner, der stadig opkræver dækningsafgift, kan nu bruge den til at stimulere økonomien i deres lokalområde,” siger Jannick Nytoft.