Dronningens karet udstilles i Haderslev
Kongehuset har mange flotte biler i garagen og det er ikke længere nødvendigt at køre med hestevogn for at komme rundt i landet, som det var engang. Men ved særlige begivenheder kører dronningen og kongefamilien stadig i hestevogn. Det skete bl.a. ved den store fejring af genforeningen den 13. juni, hvor dronningen kørte over den gamle grænse ved Frederikshøj i den samme karet, som også kørte over grænsen i 1920. Kareten er blevet brugt af både dronningen og hendes forgængere ved mange statsbesøg og officielle begivenheder siden den blev bygget i 1864. Og fra den 6. juli kan den opleves sammen med de øvrige vogne i udstillingen Kongelige Vogne på Slesvigske Vognsamling.
“Vi har gennem længere tid oparbejdet et rigtig godt samarbejde med Den Kongelige Stald, og derfor har vi fået mulighed for at vise de her helt enestående vogne frem til vores gæster.” fortæller Kim Jacobus Paulsen, der er museumsinspektør på Slesvigske Vognsamling.
Udstillingen byder også på vogne fra museets egen samling, heriblandt en såkaldt landauer, som tidligere har været lånt ud til både dronningen og kronprinsparret ved deres besøg på Årø og i Haderslev. Kim Jacobus Paulsen fortæller, at Slesvigske Vognsamling både har museumsvogne, der kan ses i udstillingen på Simmerstedvej, og en række vogne, som stadig er velkørende. Det er museets frivillige, som hjælper med at holde vognene i god stand så de er klar til at blive lånt ud til bl.a. kongehuset.
“Vi har både fornemme kareter og praktiske arbejdsvogne på Slesvigske Vognsamling” forklarer Kim Jacobus Paulsen og fortsætter: “Og begge typer af vogne giver et vigtigt indblik i, hvordan man gennem tiden er kommet fra A til B. Nogle gange skal man bare hurtigt frem for at komme på arbejde – andre gange er det selve turen, som er vigtig. En fin vogn har sikret, at alle på vejen har vidst, at det var en vigtig person, som var ude at køre.”
Borgmester H.P. Geil åbner udstillingen Kongelige Vogne ved en reception mandag den 5. juli. Af hensyn til corona-restriktionerne i museumslokalerne er receptionen dog kun for inviterede gæster. Udstillingen åbner for offentligheden tirsdag den 6. juli og kan opleves frem til d. 29. august.
Slesvigske Vognsamling er en del af Historie Haderslev.
Kontakter
Kim Jacobus Paulsen
Museumsinspektør
Haderslev Kommune
Slesvigske Vognsamling
Simmerstedvej 1 - 6100 Haderslev
Direkte telefon: 74 34 78 19 - 23 29 07 50
kijp@haderslev.dk
www.haderslev.dk
Billeder
Links
Information om Haderslev Kommune
Slesvigske Vognsamling er et vognmuseum, der ligger i Haderslev. Museet og det tilhørende historiske værksted, varetager en af Nordeuropas største samlinger af historiske hestekøretøjer. Det inkluderer alt fra trækærrer og kaner til herskabelige vogne. Museet har desuden et bredt perspektiv på den kulturhistoriske udvikling af hestevogne, og i udstillingsområdet finder man også forskellige historiske værktøjer, der har fokus på vognbyggeri.
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Stort EU-projekt skal styrke indsatsen mod overvægt19.4.2024 12:49:01 CEST | Pressemeddelelse
Region Syddanmark og Haderslev Kommune har sammen med partnere fra Holland, Spanien og Slovenien modtaget støtte til et EU-projekt, der skal forbedre tilbuddene til mennesker med overvægt.
Ny centerleder klar til Haderslev Idrætscenter18.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Roland Christiansen, der fremover skal stå i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Et enigt ansættelsesudvalg har ansat den erfarne centerleder, der tiltræder stillingen 1. juni 2024.
Ni hertuger fortæller15.4.2024 10:25:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har orgler, fodbold, en dyrehave og et slot til fælles? De er alle på programmet, når ni æreshertuger fortæller i anledning af 50-året for kåringen af æreshertuger.
Haderslev klar med nyt arrangement om forsvarspolitik12.4.2024 13:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Haderslevsamtalerne – sådan hedder det nye koncept i Haderslev Kommune, hvor aktuelle gæster debatterer og samtaler om forsvars, sikkerhedspolitik og situationen i Verden lige nu. Første arrangement finder sted den 25. april som optakt til Haderslev Lysfest.
Forbrugere anbefales at koge vandet fra Vonsbæk Vandværk28.2.2024 14:45:10 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i Vonsbæk og Bæk anbefales at koge deres drikkevand, før de bruger det. Det skyldes, at der er fundet e-coli i drikkevandet fra Vonsbæk Vandværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum